Aldrig mere ukrudt

Planter
Planterne står i høje kasser med grus på gangene. Det sparer på både dig og lugejernet


Af Birgitte Svennevig, idényt nr. 8, 2005
Foto: Birgitte Svennevig

Lugning i køkkenhaven er nødvendigt, men sjovt er det ikke. En løsning er én gang for alle at indrette køkkenhaven med kassebede og ukrudtsblokerende fiberdug under grusgangene. En indsats nu vil blive belønnet med et mindre arbejdskrævende køkkenhaveliv til foråret. Og de næste 30-35 år kan du glæde dig over, at ukrudtsbekæmpelsen vil være absolut minimal.

Rodukrudt som skvalderkål, kvikgæs og brændenælder kan ikke komme op gennem fiberdugen, og fremtidens ukrudt vil komme til at bestå af enkelte spæde frøsåede planter, der lige akkurat formår at finde fodfæste i grusgangen – lige til at knipse væk med dit lugejern.

I kassebedene, der skal fyldes med jord, vil der selvfølgelig kunne vokse ukrudt, men når først nytteplanterne begynder at vokse op, vil de automatisk tage al pladsen i kasserne og dermed “fryse” ukrudtet ude.

Vælg rigtigt
Fiberdugen har mange fordele. Den reducerer ukrudtet betragteligt på en miljøvenlig måde og lader alligevel vand og luft trænge igennem.
Men det er vigtigt at vælge den rigtige dug, og der er mange i handlen.
Mange er gode at lægge under fx fliser, men grus beskytter ikke nær så effektivt mod ukrudt, som fliser gør, og derfor findes der særlige fiberduge til køkkenhaven.
En sådan dug kan fx være sort og forhindre sollys i at nå ned til ukrudtet. Tal med dit plantecenter, før du køber din fiberdug.

Kassetænkning
Første skridt er at tegne den nye køkkenhave. Hvor mange kassebede vil du have? Regn med, at en kasse skal være ca. 1 m bred, mens gangen mellem bedene bør være min. 50 cm bred. Det er dog en rigtig god idé at gøre udvalgte gange dobbelt så brede, så du kan komme rundt med en trillebør.

Groft sagt går anlægsarbejdet ud på at dække hele køkkenhavens areal med fiberdug med undtagelse af kassebedenes areal.

Fiberdug er et særlig tætvævet måttemateriale, som købes på ruller. Når det rulles ud over jorden, blokerer det ultratætte væv effektivt for al vækst nedefra. Omvendt tillader fiberdugen regnvand at trænge igennem, og tilsammen gør disse to egenskaber fiberdugen til et rent drømmemateriale for ukrudtsplagede ejere af indkørsler, terrasser, gårdspladser, blomsterbede og – selvfølgelig – køkkenhaver.

Jorden skal være ren og ryddet for sten, inden fiberdugen lægges på. Hvor to stykker dug overlapper hinanden, skal det ske med min. 20 cm. Lad dugen gå ind under kassebedenes sider, og fæstn dugen til kassens inderside for at undgå ukrudt langs kassens ydersider. Dette gøres med en kraftig hæftemaskine. Når dugen er lagt ud på jorden, er det tid at hælde grus på, og du er færdig.

5 gode planter til dine nye kassebede

Sæt de flerårige planter om efteråret, og de vil kvittere med en flot vækst allerede første forår.
• Rabarber:
En rigtig god investering, der giver stort udbytte i 10-15 år. Høst ikke af planten det første forår.
• Bær:
Her kan du fx vælge solbær, hindbær, ribs eller stikkelsbær.
• Krydderurter:
Purløg, løvstikke, citronmelisse, mynte og timian.
• Frugt:
Et lille frugttræ, fx æble eller pære. Det er bedst at vælge en sort, der er podet på en svagtvoksende grundstamme.
• Stauder:
Sæt et par rigt blomstrende og duftende stauder i køkkenhaven; de vil lyse op i alt det grønne, og så er de gode at skære af til vaserne. Prøv fx gemserod, der blomstrer allerede i april, og høstfloks, der blomstrer i juli/august.


28 september 2005
0

Sensommerens seks smukkeste blomster

Forlæng sommeren ved at plante blomster, der kan blive ved med at give og give i sensommeren og helt ind i efteråret. Se de 6 smukkeste...

0

5 tips til at få pæoner til at holde meget længere

Når man har pæoner stående, ønsker man bare, at de ville holde for evigt. Den prægtige blomst har det nemlig med hurtigt at smide sine...

0

Dyrk selv det nordiske køkken i haven – haven i april

Det nordiske køkken er ikke reserveret fancy restauranter med stjernekokke. Grundideen er jo at anvende lokale råvarer, og intet er mere...

0

Oplev glæden ved Clematis Montana

Vi anbefaler alle, som overvejer at forskønne haven med klematis, at vælge Clematis Montana som et sikkert og vidunderligt kraftigtvoksende...

0

7 smukke blå planter, som din have vil elske

Den smukke, blå farve symboliserer fred, ro og harmoni – og det er akkurat dét, disse 7 blå planter vil give din have. Vi guider dig i,...

0

Forspirede planter flytter igen

De forspirede sommerblomster og grøntsager har haft en hård start, grundet det skiftende vejr. Se her, hvordan haveeksperten igen har fået...

0

Kan raketblomst tåle fugt?

Hvornår kan raketblomst deles, og tåler den at vokse i fugtig jord?

0

Genialt trick: bekæmp bladlus i æbletræer med gaffa tape

Og nej - det er ikke bladlusene du skal ud og fange med kostbar gaffa tape. Det er bladlusenes bedste ven og allierede, som er målet for...

0

10 tips til sunde æbletræer og velsmagende æbler

Ønsker du at give dine æbletræer de bedste forhold på en miljøvenlig måde, så finder du her 10 gode råd fra hortonom og æbletræsekspert....

0

Disse planter skal du ikke huse i haven

De er flotte, de vokser godt – og det kan være fristende at give dem en god plads i staudebedet – måske har du allerede et par af dem i...

0

Redningsaktion for Dahlia knolde

Lotte Bjarke har netop sat gang i en redningsauktion i håb om, at Dahlia-knoldene kan genbruges næste år.

0

Klip din klematis

Er det nødvendigt at beskære en nyplantet klematis?

0

Bedste plantetider

Tekst og foto: Jean Frey, idényt nr. 8, 2005Hvornår er det bedst at plante sine roser?Svar: Barrodsroser plantes fra marts til og med maj,...

0

Blomsternavn efterlyses

Jeg har engang set en klokkeblomst, hvis store og tætte blomsterstande kunne minde om syrenblomster. Kan jeg få oplyst navnet - gerne det...

0

Pelargonier i vinterhi

Vores pelargonier er blevet meget flotte i sommer. Vi er godt klar over, at de skal overvintre frostfrit, men hvor koldt bør der være?

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.