9 fantastiske flerårige planter, du skal plante i efteråret

Hvis du ønsker dig en flot og livlig forårs- og sommerhave, er det i efteråret, at du skal plante. Vi har samlet 9 fantastiske flerårige planter, som du kan lade dig inspirere af.

9 skønne forårsplanter

Vil du sikre dig det smukke syn af en spirende forårshave, er det nu du skal plante. Vær på forkant og sæt kulør på den triste vinterhave med smukke forårsbebudere.

Vi har samlet 9 skønne forårsplanter, som du kan lade dig inspirere af og plante netop nu i efteråret.

1. Tulipan

Tulipaner er fantastiske – især hvis flere står sammen. Der findes et væld af sorter og farver, du kan blande som du vil, og skabe dit helt personlige tulipanflor.

Tulipaner er en flerårig løgplante, som skal plantes i våd og fugtig jord, og inden frosten sætter ind – derfor er det tidlige efterår det perfekte tidspunkt.

Plant løget op til tre gange dybere end højden på selve løget – men minimum 10 centimeters dybde. Tommelfingerreglen er, at jo dybere du sætter løget, jo senere vil de blomstre. Du kan derfor styre, om du ønsker, dine tulipaner skal blomstre samtidig eller i etaper mellem april og juni. Husk at plante løget med spidsen opad.

Blomstereng: Sådan anlægger du en have af vilde blomster

2. Krokus

Trods den beskedne størrelse er krokussen et lille vidunder, som blomstrer enten i det tidlige forår eller sene efterår, hvor haven ellers står forholdsvis kedelig hen. Blomstringen afhænger af, hvornår du sætter krokusløgene. Du kan sætte løgene enten i efteråret eller om sommeren. 

Krokus trives bedst i grupper, og gør sig desuden også flottere sådan, så sæt derfor altid mindst ti krokusløg sammen. Husk at placere løgets spids opad cirka 10 centimeter fra jordoverfladen. 

Du kan læse mere om krokus her.

Læs også: 10 nemme tips til at få succes med krokus i haven

3. Vintergæk

Du kender måske vintergækken fra det hvide forårstæppe i skovbunden. Når vintergækkerne titter frem, er det tegn på, at foråret er på vej. Vintergækken er derfor en glædens blomst, som du sikkert også forbinder med gækkebreve og påske.

Vintergækkerne blomstrer typisk mellem januar og marts, og hver blomst blomstrer i cirka en måned.

September er det ideelle tidspunkt at sætte løgene. Vintergækløgene skal sættes i 5-10 centimeters dybde. Løgene kan du tage eller få fra et sted – det skal bare være en klump med vintergækløg. Du kan også bruge vintergækker, der er i blomst.

Læs også: Vintergæk – sådan dyrker og deler du vintergækker

4. Erantis

Erantis er en lav knoldplante i ranunkelfamilien, der med sin gule blomst og grønne bladkrans lyser vinteren op.

Erantis blomstrer typisk mellem januar og marts, hvor den danner et flot gult tæppe og derfor egner sig godt til forårsbunddække i haven.

Erantis-knoldene skal sættes i efteråret. Knoldende kan ofte være indtørrede, og det kan derfor være en god ide at lægge knoldene i vand, inden de plantes.

Du kan også nemt flytte dele af en erantisbestand. 

Du kan læse mere om erantis her.

5. Sommerfuglebusk

Busken lever til fulde op til sit navn. De lange klaser af syrenlignende blomster tiltrækker sommerfuglene. Blomstringsperioden strækker sig helt fra juli til september, så du kan nyde godt af synet og sommerfuglene i en længere periode.

Sommerfuglebusken har en eksplosiv vækst, hvilket betyder, at den også vil vokse og sætte blomster igen efter beskæring.

Sommerfuglebusken kan plantes ud hele året rundt, når jorden er til at arbejde med. Typisk er efteråret dog et ideelt tidspunkt, da jorden er lun og fugtig.

Plant busken i et plantehul, der er lidt større en rodknolden, og hæld vand i hullet inden busken sættes ned og plantes til med jord. Du kan nemt bruge en stikling på 6-10 centimeter fra en sommerfuglebusk, som du tager i marts og april, inden væksten går i gang. Lad den slå rødder og plant den så ud.   

Læs mere om sommerfuglebusken her. 

6. Perlehyacint

Perlehyacinten er en lille løgplante, der med sine små blomster ligner perler på en snor. De breder sig villigt og græsplænen kan nemt forvandles til et blågrønt forårstæppe. 

Perlehyacintløgene skal lægges i august-september med 10 centimeters dybde. De første grønne spirer titter frem allerede i november, mens blomstringen sker i april/maj måned. 

Læs mere om perlehyacinten her. 

7. Allium

Allium er med sit kuglerunde hoved og sin slanke, elegante stilk en fantastisk forårsbebuder. Den giver, modsat mange af de andre, højde i forårshaven. 

Der er et hav af arter at vælge imellem – faktisk omkring 700 forskellige.

Allium-løgene skal lægges i september/oktober måned, da jorden på dette tidspunkt har de perfekte vilkår – varme fra sommeren og fugt på grund af årstidens nedbør. Læg løget i en dybde, der er to gange løgets højde.

Allium vil blomstrer i foråret eller forsommeren, og tiltrækker desuden bier og sommerfugle, hvilket sikrer en effektiv forstøvning.

Læs også: Allium – elegante prydløg med enestående blomsterstande

8. Valmue

Valmuernes krøllede, papirtynde blomster og lange tynde stængler, giver et enkelt og samtidig farveeksploderende udtryk, der kun kan anlede til beundring. Tænk bare på de smukke valmuemarker, der pryder den danske sommer. 

Du kan skabe din egen valmuemark hjemme i haven. Valmuefrøene skal sås i det sene efterår eller i det tidlige forår, da frøene skal have kulde for, at de kan spire. Strø dem blot ud på jorden, hvor du ønsker dem.

Læs her mere om valmuen, de forskellige sorter og om birkes.

9. Iris

Iris er en super flot blomst, der med sine skarpe farver og krøllede blomsterblade skaber et ekstraordinært liv i haven. De gør sig godt flere sammen, så du bør mindst plante ti samlet. 

Sæt irisløgene i efteråret fra september til december i 5-10 centimeters dybde med løgspidsen opad. Iris vil begynde at blomstre fra midt maj til slut juni.  

Læs mere om iris her.

Ajourført efteråret 2023

Mest læste artikler