10 grøntsager, du kan gro igen og igen

Det er ikke alle rester fra madlavningen, som skal i skraldespanden. Disse 10 grøntsager kan nemlig nemt gendyrkes.


Det er ikke alle rester fra madlavningen, som skal i skraldespanden. De kan nemlig resultere i nye og friske grøntsager, som betyder, at du kan blive din egen selvforsynende økologiske grønthandler – også selvom du hverken har drivhus eller køkkenhave derhjemme.

Disse 10 grøntsager kan nemlig gros i køkkenet eller på altanen i små eller store potteplanter.

Basilikum

Du kan få basilikum til at vokse ved at sætte stilke med blade i et glas vand og placere dem et solrigt sted. Vent på at roden vokser cirka fem centimeter, og sæt dem derefter i urtepotter med jord i.

Læs også: Dyrk din egen basilikum i haven

Gulerødder

Bladene på gulerødder kan faktisk spises, og du kan få dem til vokse, ved at placere enderne af guleroden i vand i et rum med masser af lys.

Hvidløg

De fleste smider deres hvidløg ud, hvis de når at spire med små grønne blade. Men faktisk kan du få dine hvidløgsspire til at vokse sig imponerende store. Er hvidløgene begyndt at spire, så sæt dem i glas med en smule vand, og vent på at spirene vokser sig høje.

Alternativt kan du også plante hvidløgene i jorden.

Selleri

Du kan få din afskårede selleri til at vokse igen, ved at placere bunden af sellerien i en skål med varmt vand et sted, hvor der er meget sollys. De nye blade vil vokse op fra midten, og vil blive tykkere og tykkere. Efter 5 til 7 dage kan sellerien sættes i en potte med jord.

Ingefær

Læg ingefærklumperne i vand i et døgns tid, og læg dem derefter i en potte med jord et sted, hvor der er sol og varme.

Søde kartofler

Er du så heldig at få fingrene i en sød kartoffel med spire på, så skal du skynde dig at sætte den i et glas vand ved vinduet.

Vent på, at stilkene vokser sig længere, og hiv dem derefter af og placer dem i vand, og vent på at de slår rødder. Du kan sætte flere stilke i samme vandglas.

Når stilkene har slået rødder, sætter du dem i en potte med jord. Så er det bare om at vente på, at der skyder søde kartofler op.

Løg

Når du brugt løg i madlavningen, så sørg for at gemme bunden af løget, og tør det i et par dage, hvorefter det plantes i jord.

Koriander

Hvis du sætter stilke af koriander i et glas med vand, så kan du få dem til at vokse. Når rødderne er blevet lange nok, så skal de i en potteplante med jord og i et rum, hvor der er masser af lys. I løbet af et par måneder vil de være vokset færdigt.

Salathoved

Ligesom med løg og selleri, så skal du sørge for at gemme bunden af salathovedet, så du nemt kan gro mere salat. Sæt salathovedet i cirka 1 centimeter vand. Efter et par dage, når du kan se nye blade og rødder, sætter du salaten i jord. Bladene kan vokse sig op til to gange så store, og kål kan desuden gros på samme måde.

Porrer

På samme måde som hvis du skal have løg til at grå, skal du bruge bunden af porrerne. Skær dem, så de er cirka fem centimeter fra roden, og sæt dem i et glas vand.

Læs også: Dyrk koriander – sådan gør du

Mest læste artikler