Otte danske planter, der kan dræbe dig

Hvert år koster danske planter menneskeliv. Det kan være svært at forestille sig, at helt almindelige og pæne planter kan være giftige og i værste fald kan dræbe. Men der findes planter, der er fulde af gift i dødelige mængder. Her er 10 danske planter, som du skal være ekstra agtpågivende overfor.

Skarntyde

Hvad er den giftigste plante i Danmark?

Der findes flere meget giftige planter, som blot ved berøring kan have fatale konsekvenser. Det kan dog være svært at afgøre præcis hvilken plante, der er mest giftig. Nogle mener dog, at gifttyden er den mest giftige plante i Danmark. Den vokser ved strande, moser, vandløb og på fugtige steder. 

Hele planten er ekstremt giftig – særligt stilkens nedre dele samt jordstænglen. Gifttyden indeholder cicutoksin, som bliver optaget gennem tarmen og giver kramper. Er du så uheldig at indtage planten, opstår inden for få minutter en brændende fornemmelse i mund og svælg, kraftig spytproduktion, stærke mavesmerter og opkastning, diarré, feber, bevidstløshed – med stor risiko for døden til følge. 

Kommer børn i kontakt med og indtager planten, er der desværre ikke meget håb, og de risikerer at dø inden for et kvarter.

Giftige planter i den danske natur

Generelt behøver du dog ikke at være bange for giftige planter i den danske natur. Der er dog nogle enkelte, som du bør være ekstra opmærksom på. idenyt har samlet 10 giftige planter og blomster fra den danske natur, som du ikke bør sætte tænderne i.

Galnebær vokser vildt i Danmark - både ved stranden og nær ved bebyggelser.
Foto: iStock

1. Galnebær – det sorte forbudne bær

Galnebær vokser vildt i Danmark – både ved stranden og nær ved bebyggelser. Problemet er plantens bær. Et lille barn kan tro, at de sorte bær er en lille lækker frugt, hvis de går rundt på egen hånd, hvor den giftige galnebærplante gror. Planten kaldes Atropa bella-donna og populært for belladonna – altså “smuk kvinde”. Du skal dog ikke lade dig narre af plantens smukke udseende. Galnebær er dødelige, hvis du indtager dem. Er du blevet forgiftet er symptomerne tør mundslimhinde, følelse af tørst, hovedpine, svimmelhed og opkastning. I de alvorligste tilfælde får du syns- og taleforstyrrelser samt voldsomme kramper og hallucinationer, som alt sammen kan lede til døden.

Liljekonval er en lille urt, der vokser i skov og krat. Den har smukke hvide blomster og kan se bedårende ud i blomsterdekorationer.
Foto: iStock

2. Liljekonval – kan forveksles med ramsløg

Liljekonval er en lille urt, der vokser i skov og krat. Den har smukke hvide blomster og kan se bedårende ud i blomsterdekorationer. Hele planten er dog meget giftig – specielt blomsterne og bladene. Planten kan forveksles med ramsløg. Det fik ikke nogen alarmklokker til at ringe i gamle dage, men i dag er ramsløg gennem det nye nordiske køkken blevet en populær spise. Er du ude at lede efter ramsløg, er det derfor vigtigt på forhånd at have sat sig ind i, hvad forskellen er på de to planter.

Indtager du liljekonval kan få få symptomer som opkastning, ildebefindende, diarré og risiko for hjerterytmepåvirkning, som kan forårsage døden.

Læs også: Liljekonval – Den giftige plante med de klokkeformede blomster

Skarntyde vokser vildt i Danmark, også tæt ved beboelser.
Foto: iStock

3. Skarntyde – Sokrates’ banemand

Skarntyde vokser vildt i Danmark, også tæt ved beboelser. Det var skarntydesaft, som den gamle, græske filosof, Sokrates, blev dømt til at begå selvmord med, da han blev dømt til døden i år 399 f.kr. Planten er giftig og indeholder et stof, der giver en nikotinlignende effekt. Indtager du skarntyde, kan du opleve øget spytproduktion, synsforstyrrelser, muskelsvaghed og lammelser inden for en time – og i værste tilfælde kan skarntyde forårsage død.

Engletrompeter er en middelhøj busklignende plante, der imponerer med sine lange, nedadhængende trompetlignende blomster.
Foto: iStock

4. Engletrompet – parkplanten

Engletrompeter er en middelhøj busklignende plante, der imponerer med sine lange, nedadhængende trompetlignende blomster. De er blevet populære i Danmark på grund af blomsterne, og man kan finde dem i mange danske parker og haveanlæg. Alle dele af engletrompet-sorten brugmansia er potentielt set giftige. Ved indtagelse risikerer du hjertebanken, opkastning og svimmelhed. I alvorlige tilfælde er der risiko for kramper og bevidstløshed, der i ekstreme tilfælde kan føre til død. 

Læs mere om engletrompeten her på idenyt.dk og se, hvordan den ser ud

Bulmeurt er en fin plante, der har sammenvoksede, lysebrune kronblade med lilla filigranmønster på.
Foto: Getty Images

5. Bulmeurt – en rigtig hekseplante

Bulmeurt er en fin plante, der har sammenvoksede, lysebrune kronblade med lilla filigranmønster på. Efter sigende var det en af de planter, som heksene lavede til en salve. Denne salve smurte de så i armhulene, hvor huden var tynd, for at kunne flyve til Bloksbjerg. Bulmeurt sår sig selv, bliver mellem 25-80 centimeter høj og vokser i Danmark på stenede strandvolde og jord omkring bebyggelse. Ved indtagelse kan planten give kraftige hallucinationer, feber, uro, forvirring, kramper og bevidstløshed. I store mængder kan bulmeurt dræbe dig.

Høsttidløs ligner til forveksling krokus med sine fine, lyslilla kronblade.
Foto: Getty Images

6. Høsttidløs – efterårsblomsten fra Mellemøsten

Denne plante ligner til forveksling krokus med sine fine, lyslilla kronblade. Oprindeligt kommer den fra Mellemøsten og Sydøsteuropa, men den har bredt sig over hele Europa. Særligt dens frø og den løglignende stængelknold er meget giftige og kan medføre alvorlige symptomer ved indtagelse. Forgiftninger er dog sjældne, men sker det, kan du få blodig diarré, mavesmerter, brændende fornemmelser i mund og svælg og nyrepåvirkning.

Uden sine karakteristiske blomster, kan bladene – ligesom liljekonval – også let forveksles med ramsløg. Det er bladene på ramsløg, der er spiselige, og de bruges blandt andet i pesto og salater. Har du ikke styr på forskellen mellem ramsløg og høsttidløs, kan det have dødelige konsekvenser. En dødelig dosis af høsttidsløs er ved indtagelse af blot 0,8 mg per kilo legemsvægt.

Almindelig taks er hjemmehørende i Danmark, men efterhånden ret sjælden.
Foto: iStock

7. Almindelig taks – det røde bær

Almindelig taks er hjemmehørende i Danmark, men efterhånden ret sjælden. Det skyldes muligvis, at planten med de indbydende røde bær er giftige. De ligner i hvert fald noget, som børn godt kan forveksle med andre spiselige sommerbær. Stenen indeni bærret er dog giftigt, og det samme er taksens grønne nåle, der bliver op til tre centimeter lange. Nålene indeholder nemlig giftstoffet taxin. Indtager du bær eller nåle vil du opleve symptomer såsom opkast, mavesmerter, diarré, muskelsvækkelse samt påvirkning af blodcirkulation og åndedræt. I værste tilfælde kan indtaget være dødeligt – både for mennesker og dyr.

Stormhat er en dybblå staude,  der hører til i bjergegne på den nordlige halvkugle.
Foto: iStock

8. Stormhat – den dybblå staude

Stormhat er en dybblå staude,  der hører til i bjergegne på den nordlige halvkugle. Den er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men den findes i mange danske haver. Alle dele af planten er yderst giftig – specielt frø og rødder – hvoraf rødderne kan forveksles med spiselige rødder. Giftstoffet i planten hedder aconitin, og blot få gram kan være dødeligt for mennesker. Ved alvorlige forgiftninger kan stormhat medføre hjerterytmepåvirkning, synsforstyrrelser, kramper og åndedrætsstop.

Planten, som også kaldes bræknød og rævekage, findes i Indien og Nordaustralien.
Foto: iStock

(9) Stryknintræet – Cleopatra valgte giftslanger i stedet

Den sidste plante vi fremhæver er i parentes, for det er egentlig ikke en dansk plante. Planten, som også kaldes bræknød og rævekage, findes i Indien og Nordaustralien. Vi vil alligevel have den med, fordi mere giftig plante skal man lede længe efter. Da Egyptens dronning på Cæsars tid havde besluttet sig for at begå selvmord, begyndte hun at overveje metoden. Hun lod et par af sine tjenestefolk indtage frø fra planten. Da hun derpå blev vidne til tjenestefolkenes smertefulde dødskamp, besluttede hun i stedet at begå selvmord ved giftslanger.

Stryknin påvirker centralnervesystemet og medfører ved mindre doser synsforstyrrelser og kramper og ved større doser voldsom krampe og åndedrætslammelse og død. Blot 30-40 mg kan slå dig ihjel.

Læs mere om giftige planter i Danmark på sundhed.dk.

Giftige planter i naturen for dyr

Flere af de ovennævnte planter er ikke kun giftige for mennesker, men også for dyr. Vi har samlet nogle forskellige planter, som er særligt giftige for heste, hunde og katte.

Giftige planter for hunde og katte

Påskeliljer er en meget typisk blomst i de danske haver. Dog skal du være varsom, hvis du har hund eller kat, da påskeliljer er meget giftige for dem. Alle dele af planten er giftige, men især løgene er farlige. Er dit kæledyr forgiftet, kan den få voldsom savlen, opkast, diarré, mavesmerter, besværet vejrtrækning og kramper. Blomsten er også giftig for børn.

Den flotte alpeviol, der spænder fra hvid over i sart rosa, pink og mørkviolet, er også meget giftig for katte og hunde. Alle plantens dele er giftige, men får dit husdyr fat i store mængder af knolde og rødder, kan det medføre alvorlige kramper og i værste fald døden.

Havens smukke og farverige tulipaner og hyacinter er desværre også enormt giftige for katte og hunde. Hele planten er giftig – men løgnene er de værste. Hvis dit husdyr har opkast, er nedstemt, har muskelrystelser eller diarré kan det være et tegn på tulipan- eller hyacintforgiftning. 

Læs også: Buksbom – alt om pleje, plantning og beskæring af den skulpturelle hæk

Giftige planter for heste

Ahorntræets blade og frø – måske bedre kendt som ‘helikoptere’ – indeholder giftstoffet hypoglycin-A. Indtager hestene disse helikoptere kan det medføre alvorlige muskelskader, symptomer som nedstemthed, vejrtrækningsproblemer, portvinsfarvet urin og ofte døden. Undgå derfor at plante ahorn tæt på foldene, og fjern blade og frø fra vandtrug og folde.

Almindelig bjørneklo er giftig for både mennesker, heste og andre dyr. Den indeholder stoffet furocoumarin, som kan give eksemlignende udslæt og væskefyldte vabler ved direkte kontakt med planten eller saften fra planten. Bliver udslættet udsat for direkte sollys, kan det forværres og skabe hudlæsioner og kemiske brandsår.

Læs også om den giftige vild pastinak.

Rhododendron er en af husejernes favoritter. Typisk æder heste ikke denne plante, men et indtag på 0,2 % af hestens kropsvægt kan medføre en alvorlig forgiftning. Indtager heste rhododendron, kan symptomer som savlen, diarré, svaghed, lavt blodtryk, neurologiske forandringer, koma og hjertestop opstå.  I værste fald risikerer hesten at dø. 

Generelt er det en rigtig god idé at gennemgå arealet i og omkring folden med henblik på at fjerne de uønskede og giftige planter. Dermed mindsker du risikoen for, at hestene kommer til at indtage dem. 

Kilder: Bispebjerg Hospital, Evedensia.dk, Firstvet.com, DTU Førevareinstituttet.

Mest læste artikler