9 ting du skal huske i haven om efteråret

Efteråret er nedfaldne blade, små reparationer og blændende farver. Høsten er i hus, og der er langt til foråret. Så hvad skal man gøre med al den dejlige tid, man har fået? Få nogle bud her.

9 ting du skal huske i haven om efteråret

1. Tøm tagrenderne

Du ser det ikke, men dit hus mærker det: nedfaldsbladene i tagrenden. Tag stigen, og tøm dem så ofte som muligt. Særligt hvis der er mange træer omkring dit hus. Så undgår du, at vandet siver ned ad facaden og ødelægger dit hus. 

Og måske skulle du overveje at udskifte de gamle tagrender med nogle nye, der er lettere at holde fri for efterårsbladene. 

2. Få styr på blomsterkrukkerne

Gør dine terrakotta-krukker rene. Derefter skal du sørge for at stable dem på den mest hensigtsmæssige måde. Det gør man ved at vende bunden i vejret på dem, så de ikke bliver fyldt med vand, fryser til og går i stykker. 

Anbring dem til sidst i stakke for at spare på pladsen.

3. Lad bladene ligge lidt endnu

Er der noget smukkere end efterårets visne blade, hvor farverne changerer fra rød til grøn?

Bladene er tilmed også naturlig gødning for din græsplæne og for dine bede. Efteråret varer længe, så du skal nok nå at få dem revet sammen og brugt dem, hvor de gør mest nytte. 

4. Lav kompost af blade og haveaffald

Det her er den anden skole inden for omgangen med nedfaldne blade…

Dine græsplæne har brug for luft og plads, hvis den skal være pæn og regelmæssig grøn, når foråret kommer. Blade er perfekte til kompost, så riv bladene sammen og læg dem i kompostbunken, eller strø dem over de bede, der har brug for naturlig næring. 

5. Få styr på redskaberne

Glem ikke skuret! Det er nu, du har tid til at få styr på det. Ryd op i haveredskaberne og find en knag til alle dine ting. På den måde kan du altid finde dine ting, når havesæsonen begynder til foråret.

Brug også lidt tid på at samle kemikalier og gamle gødningsrester sammen og skaf dig af med dem på en forsvarlig måde. 

6. Test jorden om efteråret

Få testet din jord.

Det koster ikke mange kroner at få foretaget en test af jorden i din have. Testen kan give dig et billede af pH-niveauet i din jord. Så kan du bedre træffe en afgørelse om, hvor meget kalk din jord har brug for. 

7. Saml nedfaldsfrugt op

Sørg for at samle al nedfaldsfrugt under frugttræerne op.

Det forhindrer angreb fra Æblevikleren til næste år. Æblevikleren er en lille larve, der, som navnet antyder, elsker æbler, og derfor gør dem uspiselige for os. Giv ikke æblevikleren alt for gode overvintringsvilkår ved at lade dens livret ligge og flyde under dine æbletræer.

8. Beskær ikke roserne

Man kan godt blive fristet, og allerede i efteråret gå i gang med at beskære roserne.

Men roserne skal have fred og ro i efteråret. Beskæring opfatter roserne som et signal til at sætte turbo på væksten. Det er ikke lige sagen, når der venter en alt anden end rosenrød vinter forude.

9. Nyd det…

I efteråret er der ikke noget hastværk. Høsten er i hus, og folk søger indendørs. Herinde i varmen har du første parket til farvefloret i din have og ude i naturen, så det er bare om at nyde det og samle kræfter. Foråret løber inden steder. 

Ajourført oktober 2023

Mest læste artikler