Græskar med morgenhår

Det er snart Halloween og udskæring af græskarhoveder er begyndt. Lotte Bjarke har lavet forskellige, utraditionelle udskæringer af årets græskar.


Snart Halloween

Halloween nærmer sig med hvad dertil hører af hygge og uhygge. De første græskarhoveder har mildest talt fået hovedpine, så nye kræfter må til. Samtidig vokser behovet for at få skræmt genfærd væk, så nu viser græskarhovedet tænder. Måske fordi morgenhåret af prydpeber, Capsicum, er helt uregerligt…

Men man må som bekendt heller ikke glemme hyggen. Græskar med pyntelige udskæringer kan også blive til flotte vaser for farverige efterårsbuketter til havebordet. Vaserne skal absolut ikke stå på sarte overflader, for pludselig klapper de sammen. Men jeg har snydt lidt og sat et syltetøjsglas ned i græskarret, så vandet i det mindste ikke løber ud over et hele.

Se her mange flere græskar 

Lav udskæringer med køkkenredskaber

Udskæringerne er lavet med et køkkenredskab, der ikke bliver brugt så tit, nemlig et kanellérjern til at lave grønsagsstrimler med. Det er super smart til formålet og overraskende nemt at styre. Jeg pensler snitfladerne med Atamon i håbet om, at det holder kreationerne friske lidt længere. 

Mest læste artikler