Halloween pynt: Lav selv uhyggelig pynt med børnene

Halloween er hyggelig uhygge og dejlige fridage med børnene. Her er nogle simple tips til 10 sjove idéer til halloween pynt, du selv kan lave med børnene.

Hvordan pynter man op til halloween? Her får du 10 sjove idéer til, hvordan man laver hjemmelavet halloween pynt.

10 ideer til halloween pynt

1. Lav selv halloween skydebod

2. Malede agernhatte

3. Toiletrulle mumier

4. Lav selv kastanjemus

5. Flagermusefamilie

6. Halloween lanterner

7. Efterårskrans

8. Græskar udskæring – sådan gør du

9. Kogleblomster

10. Kartonmonstre

1. Lav selv halloween skydebod

Gem dåserne fra de flåede tomater, når du laver spaghetti-kødsovs de næste par gange. Mal på dåserne med acrylmaling, og lad fantasien få frit løb med skræmmehoveder til dåserne.

Materialer:

  • Tomme dåser i ensartet størrelse
  • Akrylmaling
  • Sort sprittusch
  • Tennisbolde

2. Malede agernhatte

Så bliver det ikke meget nemmere. Her skal I bare en tur ud i skoven eller i parken og finde eller plukke nogle håndfulde agern fra et egetræ.

Dekorér agernhattene indvendigt og læg dem ned som pynt i en smuk skål eller lav en sød agern-halskæde af dem.

Materialer:

  • Agern
  • Akrylmaling

3. Toiletrulle mumier

Mummier er et nemt og hurtigt hit hos de små, for selv et fumlefingeret barn kan selv lave en toiletrulle med gaze omkring. De selvklæbende øjne kan man finde for en slik i Tiger-butikker og lignende steder. 

Materialer:

  • Paprør fra toiletpapir
  • Gazebind eller toiletpapir
  • Selvklæbende øjne

Læs mere om alt det, du (måske) ikke vidste om den (u)hyggelige halloween

4. Lav selv kastanjemus

Kastanjedyr er en gammel kending blandt efterårsferiens kreative sysler. Prøv og lav dem på en ny sjov måde med dit eget halloween-twist.

Materialer:

  • Kastanjer og agern
  • Limpistol
  • Evt. små selvklædende øjne eller hvidt retteblæk
  • Sort sprittusch

Se flere opfindesommme halloween-projekter på Klitgaard Crafts, som du kan lave med børnene.

5. Flagermusefamilie

En lav-selv flagermusefamilie er en sjov idé, som børn hurtigt og nemt kan lave selv til halloween. Fyld evt. slik i. Så har du de sjoveste trick or treat giveaways.

Materialer: 

  • Toiletpapirsrør 
  • Sort akrylmaling
  • Pensel
  • Små selvklæbende øjne
  • Sort pap
  • Saks 

Fundet på tonyastaab.com

Til toppen

6. Halloween lanterner

De små lysende halloween-lamper skaber en rigtig hyggelig stemning til halloween, når mørket falder på udenfor.

Materialer:

  • Plastikkrus – gerne farvede
  • Sort sprittusch
  • Små batteridrevne fyrfadslamper

Fundet på thriftymommaramblings.com 

7. Efterårskrans

Glødende nedfaldsløv – findes der noget smukkere om efteråret? Find bladene i haven eller i skoven om efteråret, og udvælg de bedste blade med børnene. Bind de visne blade omkring en krans med ståltråd. 

Materialer:

  • Visne blade 
  • Krans
  • Ståltråd

Fundet på liljorochtulipanor.com

8. Græskar udskæring: Tag selv ud og hent et græskar

Det mest populære halloween pynt er et sjovt eller uhyggeligt ansigt på et græskar. Udskæring af et græskar kan se ud på mange måder og er en oplagt aktivitet at lave med børn.

Materialer til græskarudskæring:

  • Et græskar
  • Knive (steakkniv, urtekniv eller brødkniv)
  • En stor ske, til at fjerne kerner og fyld

Pluk dit eget græskar

Gør det ekstra sjovt for børnene ved at tage ud og vælge et pluk-selv græskar. Det er ofte dyrket det samme sted, hvor der om efteråret også er plukselv æbler. Kombinér græskarturen med selvpluk af æbler, så har du en tur, dine børn sent vil glemme.  

9. Kogleblomster

Dette pynt kan børn nemt selv lave. Mal blot spidserne af fyrretræskoglerne i dine yndlingsfarver.

Materialer:

  • Kogler (af fyr eller en anden kraftig kogle)
  • Acrylmaling
  • Pensler  

Fundet på thinkcrafts

10. Kartonmonstre

Find nogle kartoner eller æsker, der kan åbnes, så det ligner en mund. Det kunne for eksempel være cigaretæsker. Giv dem karakter ved at klæbe farvet papir og sjove øjne på dem. 

Materialer:

  • Kartoner
  • Farvet papir
  • Kunstige hobbyøjne 

Fundet hos Fiskars

Til toppen

Ajourført 2. august 2023

Mest læste artikler