Gør det selv for begyndere

Hvordan borer man egentlig et hul, og hvordan kommer hylderne op at hænge. Og hvordan løser du tapetudfordringen? Er du ny i gør det selv-faget, får du et par gode fifs her.



Forberedelse er alfa og omega
Al begyndelse kan være svært – især hvis du aldrig har været vant til at skulle udføre gør det selv-projekter i hjemmet. Og hvordan sikrer du dig, at du borer et hul, der passer til det formål, du skal bruge det til? Det handler om forberedelse.

Før du borer
Vælg en boremaskine, der passer til dit behov. Er du nybegynder, skal du eksempelvis ikke vælge de professionelle serier, men finde en maskine, du kan håndtere. Her er det en god idé at købe en let maskine med et litiumbatteri. Mange boremaskiner kan også bruges som skruemaskine, hvilket giver dig flere funktioner i samme maskine. Giv dig tid til at lære din boremaskine at kende, før du går i gang med opgaven. Kig funktioner og manualer godt igennem inden start.

Sådan borer du et hul i væggen

  • Markér med en blyant, hvor hullet skal sidde.
  • Vælg den rette størrelse bor til den skrue, der skal bruges.
  • Indstil dybden på din boremaskine
  • Hold maskinen med et fast greb med en finger på “aftrækkeren”
  • Placér boret på blyantsprikken – tryk ikke hårdere end at du kan holde boret på plads. Brug en lav hastighed til at lave et “styrehul”
  • Når “styrehullet” er på plads kan du bruge en højere hastighed til at bore færdig
  • Skal du bore i beton kræver det en borehammer – Sådan finder du ud af, hvad din væg er lavet af


Sådan sætter du en hylde op
Her handler det også om at forberede projektet grundigt. Du skal starte med at sikre dig, at der ikke er kabler eller rør, hvor du sætter hylden op. Der findes forskellige laserdetektorer, der kan finde ud af det, før du borer. Brug et vaterpas til at måle op – markér her efter, hvor der skal bores. Det er vigtigt at vælge den rette fæste alt efter væggens materiale –
Sådan vælger du den rette rawlplug

På næste side får du tips til, hvordan tapetseringen bliver lidt lettere.#br

Tips til tapetsering
Igen er nøgleordet forberedelse – tapetsering kan være en lidt kompliceret opgave, så det kan betale sig at bruge lidt tid på forarbejdet. Væggene skal udjævnes inden tapetseringen, og gamle tapetrester skal fjernes. Limen blandes efter anvisningerne. Find et bord, du kan bruge som underlag, når tapetklistret skal på tapetet. Begynd fra midten og arbejd dig ud mod kanterne.

Sådan sætter du tapetet op
Det første stykke bør placeres ved siden af et vindue eller tæt på et hjørne – derefter arbejder du dig udad. Hav ca. 1 cm ekstra tapet i hjørnet og opad. Når tapetet er sat op, bruger du en saks og laver en fold langs loftskanten. Klip tapetet til og tag det overflødige klister væk med en fugtig klud.

Sæt tapetet rigtigt sammen
Bruger du mønstret tapet, skal du være opmærksom på, hvordan du sætter stykkerne sammen – mønstret skal passe rigtigt sammen for at give en flot helhed i rummet.

Mest læste artikler