Denne artikel er sponsoreret

Denne ferie passer perfekt til ægte livsnydere

Sjælland og Lolland/Falster

Regionen huser tre af Nordeuropas flotteste slotte, indbydende strande, og så frister et imponerende kulturprogram.

Nordsjælland er som skabt til oplevelser for sande livsnydere. Regionen huser tre af Nordeuropas flotteste slotte, og langs nordkysten har du ikke bare en stribe indbydende strande, men også en perlerække af hyggelige badebyer. Og så frister et imponerende kulturprogram – ikke mindst i sommermånederne! Her er en forsmag på lidt af det hele.

Badebyer på stribe

Hornbæk, Gilleleje, Tisvildeleje. Du kender dem sikkert allerede - de nordsjællandske badebyer. De ligger som perler på en snor langs Sjællands nordkyst, også kendt som ”Den Danske Riviera”. Her er rigtig sommerstemning med restauranter, caféliv, gallerier, småbutikker, hyggeligt havneliv – og så selvfølgelig i kilometervis af flotte strande. Her kan du slå dig ned på et badehotel og nyde den særlige sjæl og charme, der kendetegner disse historiske steder.

Kulturelle sommerevents

Havnestemning og shoppingmuligheder finder du også i Hundested, hvor havneområdet de senere år blevet forvandlet til en hel lille bydel for sig selv med hyggelige stræder, restauranter, kunsthåndværkere, gallerier og fancy designer boutiques. Og midt i det hele kan du besøge den internationale sandskulpturfestival, der nu på sjette år viser det ypperste indenfor denne særlige kunstart. Temaet for årets udstilling er ”Der var engang”.

 

Kulturlivet i Nordsjælland blomstrer året rundt, men særligt i sommermånederne står oplevelserne i kø. Kunstmuseet Louisiana bliver man aldrig færdig med, og du må endelig ikke snyde dig selv for en frokost i parken med udsigt til Sverige, når du besøger stedet.

Læs også: Billige flyrejser - sådan snyder du rejsesøgemaskinerne og rejsebureauerne

Og så er der selvfølgelig regionens helt unikke slotte, hvor Kronborg sommeren igennem byder på ”Hamlet live” med mulighed for at møde de verdenskendte karakterer fra Shakespeares berømte skuespil i de omgivelser, hvor de hører hjemme. Eller oplev Fredensborg Slotshave og Orangeri - og lad fortællelystne guider føre dig rundt på Frederik 4.s gamle jagtslot.

I Hillerød kan du besøge et af Nordeuropas absolut smukkeste slotte, nemlig Frederiksborg Slot, der tiltrækker haveinteresserede fra hele verden med sit helt fantastiske barokanlæg. Med flere åbne haver, helbredende haver, guidede haveture og meget andet har haveentusiaster virkelig noget at se frem til på en tur til Nordsjælland.



Se flere sommerevents på www.visitnordsjaelland.dk.

På pilgrimsvandring i Nordsjælland

Tag på pilgrimsvandring i Nordsjælland og følg Tisvildevejen fra Esrum Kloster til Tisvilde eller omvendt. Den samlede strækning, der byder på flere store naturoplevelser, er på ca. 60 km, men turen kan selvfølgelig deles op i mindre bidder, og der er flere overnatningsmuligheder undervejs.

Læs mere om Nordsjællands pilgrimsrute.

Læs også: Sådan viser du din hund kærlighed - på hundesprog

Læs mere på sommerens mange muligheder i Nordsjælland. 

22 maj 2017