Denne artikel er sponsoreret

På denne ferie står børneoplevelserne i kø

Sjælland og Lolland/Falster

Odsherred er med sine mange familieattraktioner og børnevenlige strande et paradis for flere generationer.

Odsherred er med sine mange familieattraktioner og børnevenlige strande et paradis for flere generationer. Her kan børn, forældre og bedsteforældre slappe af i rolige omgivelser og nyde godt af de mange tilbud, der venter – ikke mindst henover sommeren. Her er et lille udpluk af de mange oplevelser, der venter jer i Odsherred.

Odsherred Brandmuseum

Odsherred Brandmuseum kan ungerne springe ud som rigtige brandmænd og komme helt tæt på 20 flotte brandbiler, hjelme, pumper, brandøkser og meget andet udstyr. Flere af brandbilerne må gerne røres og afprøves, så her kan den indre brandmand virkelig leves ud. - Ved siden af Brandmuseet ligger NKT-Museet, der fortæller om dansk el-industrihistorie.

Odsherred Zoo Rescue

I Odsherred Zoo Rescue kan I møde over 600 dyr, fordelt på 90 forskellige arter. Parken tilbyder også et trygt hjem for eksotiske dyr, der tidligere har levet under hårde betingelser i deres liv. Besøg tropehuset PARANA og abe- og terrariehuset med aber, eksotiske fugle, slager og andre krybdyr. Rid på pony eller hjælp til, når skildpadderne skal have deres daglige bad.

Odsherreds Museum

På det kulturhistoriske Odsherreds Museum er Solvognen, der i sin tid blev fundet i Odsherred, omdrejningspunkt for udstillingen ”Solens Land”. Her kan I også blive klogere på livet gennem tiderne i denne del af landet og besøge et sommerhus fra dengang ”mormor var barn”.

Læs også: Du kan blive politianmeldt for at slå dræbersnegle ihjel

Hempel Glasmuseum

Hempel Glasmuseum kan I se Nordeuropas største private glassamling, og i det lille glasværksted ”GlasSpiren” kan I selv prøve at dekorere glas. I museets nye familiehjørne kan I bl.a. lave jeres egne smykker med glasperler og tegne med glastusch på glashjerter og andre ting.

Krabbefiskeri i Rørvig Havn

Krabbefiskeri i Rørvig Havn er et sikkert hit for børn i alle aldre. Lån en fiskeline og lidt madding hos fiskehandleren og så ud med snøren. De tålmodige krabber hopper på den igen og igen og lader sig gladeligt fange. Besøg også Blå Flag stationen i havnen og bliv klogere på havets dyr.

Sommerland Sjælland

Sæt bare hele dagen af til et besøg, for med mere end 60 forlystelser og et stort vandland er der nok at tage sig til i Sommerland Sjælland – Odsherreds mest populære attraktion. Du kan også leje en hobbit-hytte, eller en traditionel hytte, og slå dig ned et par dage, hvis en enkelt dag i sommerlandet er for lidt.

Familievenlig cykeltur

Der er mange afmærkede cykel- og vandreruter i Odsherred. En dejlig og børnevenlig tur er turen gennem naturreservatet Hovvig, over Nakke og videre ad Fjordstien til Rørvig og ud til Korshage, Dybesø og Kattegatkysten.  

Læs også: Placer din varmepumpe rigtigt

Børnevenlig overnatning

Der er mange sommerhuse til udlejning i området, så drømmer I om en ferie i hyggelige og private rammer, hvor I selv står for det praktiske, er der nok at vælge imellem. Eller slå jer ned på en af Odsherreds mange campingpladser, og lad ungerne leve det frie liv med nye kammerater og leg fra morgen til aften.

Læs mere på www.visitodsherred.dk  

22 maj 2017