Denne artikel er sponsoreret

Limfjordsferie med alt det bedste

Midt-/Vestjylland

Limfjordsøsters, specialbrygget øl, fossiljagter, aktiv ferie og store kulturelle events. Her kan du hente ferieinspiration til Skiveegnen og Limfjorden.

Skiveegnen og Limfjorden er kendt for at være et skatkammer af oplevelser. Og uanset, om du skal til at planlægge ferie eller er på udkig efter en dag ud over det sædvanlige, er der noget for enhver smag. Her kan du hente idéer til turen:


Fossiljagt på Fur. Foto: Jacob Lerche

Besøg Fur - Danmarks skønneste ø

Med sin unikke natur indbyder Fur til en dagsudflugt eller et weekendophold. Fra Knudeklint, som kandiderer til UNESCO Verdensnaturarv, er der udsigt over fjorden til Mors, Salling, Livø og Thy.

Fur indbyder også til en cykeltur med sine tre afmærkede ruter. Cyklen kan lejes på Fursund Turistinformation. På ferien er der rig mulighed for at kigge indenfor hos de mange gallerier, som Fur er kendt for samt besøge øens spisesteder, bryggeri og attraktioner.

Bonustip: Snyd ikke dig selv for gratis færge til Fur fra 7. april til 8. maj og nyd påskefrokost i restauranten hos Fur Bryghus. Sommeren over kan du komme med Fur Museum på fossiljagter i molergravene på Fur.

Læs mere om Fur – Danmarks skønnest ø på visitskive.dk

Foto: Michael Hedegaard

Læs også: Hvor ofte bør dit tøj egentlig blive vasket?

Aktiv ferie ved Limfjorden

Skiveegnen og Limfjorden er en oplagt destination for dem, der er til outdoor aktiviteter. Med sin 190 kilometer lange kystlinje, det bakkede landskab, de frodige skove og Limfjordsperlen Fur, er Skiveegnen oplagt til alt lige fra windsurfing og kajaksejllads til vandring.


Foto: Jacob Lerche

Cykling er også blevet en populær outdoor ferieform på Skiveegnen på grund af et meget varieret landskab. Her cykler du både langs fjord, inde i fastlandet og forbi søer.

I år kan du cykle rundt på tre nye cykelsløjfer. Den ene er en kærlighedstur til Nordfjends, som byder på autentisk liv og ægte kærlighed, den anden indbyder til at sætte farten ned i Østsalling på en rute med tid til fordybelse. I Vestsalling kan du opleve borgens land i området omkring Spøttrup Middelalderborg.

Cykelsløjferne går forbi spændende seværdigheder, bl.a. Spøttrup Middelalderborg, og museet for den kendte travhest Tarok. Alle cykelsløjfer kan klares på en dag.

Læs mere om cykelferie ved Limfjorden på visitskive.dk 

Limfjordsøsters, specialbrygget øl og økologiske oste

Ved Limfjorden finder du nogle af verdens bedste østers. De er ganske særlige, da kombinationen af salt og fersk vand sammen med en lav temperatur giver en fin smag og fast konsistens. Hos Glyngøre Shellfish, som fisker og sælger den ægte Limfjordsøsters, kan du smage de lækre østers i Østersbaren, der har udsigt over Limfjorden.

Fur Bryghus er beliggende i en tidligere molerfabrik, der nu er totalt moderniseret til et moderne mikrobrygggeri. Øl fra bryghuset er brygget på Furs specielle mineralholdige vand, skabt gennem 50-75 mio. års naturprocesser, som pumpes op af øens meget salt- og mineralholdige undergrund, hvilket giver øl fra Fur Bryghus en ganske særlig blød og afrundet smag. I Bryghusets restaurant får du en lækker frokost tilsat bryghusets eget prisbelønnede specialøl, når sulten skal stilles. Bryghuset arrangerer også rundvisninger for dem, der vil lære mere om hemmeligheden bag hjemmebrygget øl.

Læs også: Sådan bekæmper du kakerlakker i Danmark

På Skiveegnen finder du også det landskendte og prisvindende økologiske Thise Mejeri, som bl.a. producerer den lækre Vesterhavsost. Mejeriets historie går tilbage til 1988, hvor 7 økologiske landmænd med store drømme, gik i gang med at producere økologisk mælk. I dag har Thise Mejeri også sin egen ostebutik, hvor du kan købe økologiske oste og mejeriprodukter. Læs mere om Limfjordens smagsoplevelser her.

Oplev årets unikke Lokale Fortællinger

Limfjordslandet er et skatkammer af gode fortællinger om den fantastiske natur, den spændende kultur, de lokale fødevarer og fjorden. Igen i år inviteres du til helt specielle oplevelser i Limfjordslandet med Lokale Fortællinger. Oplev en sprudlende vulkan på museet på Fur, kom indenfor på Ørslev Kloster og Ørslevkloster Hovedgaard, hør historien om æblebyen Rødding - og meget andet! Læs mere og køb billet på visitskive.dk.  

Et par af Skiveegnens oplevelser til kalenderen

Foto: Morten Rygaard

Foto: Morten Rygaard

VM i Middelalderkampsport 25.-28. maj
En af de helt store oplevelser, VM i Middelalderkampsport, venter de fire dage i Kristi Himmelfartsferien i slutningen af maj. Her vil modige kæmpere fra hele verden iklæde sig rustning og med sværdet i hånd kæmpe om at kunne kalde sig verdens bedste til Middelalderkampsport. 

Den spektakulære event, som forventes at tiltrække tusinder, finder sted på Spøttrup Middelalderborg og er blot en af over 20 kulturelle events under Skiveegnens deltagelse i Aarhus 2017 – Europæisk Kulturhovedstad. Du kan også opleve Nathan Coleys lysende værk, The Same For Everyone, og Katja Bjørns fortolkning af en af de syv dødsynder, misundelse.
Læs mere på 2017iskive.dk 

Læs også: Stedmoderblomster og pelargonier i hele havesæsonen

Muslingedag på Fur 27. maj
På Fur er det en tradition, at muslingefiskerne byder på gratis smagsprøver den sidste lørdag i maj.  
Læs mere om Muslingedagen her.

Alt godt fra fjorden på Limfjordens Hus
På udvalgte lørdage i juli og august serveres der fiske- og skaldyrsbuffet på Limfjordens Hus i Glyngøre. Hver søndag serverer restauranten Vandkantsbuffet med alt godt fra Limfjorden. 
Læs mere på limfjordenshus.dk 

Sildefestival 12. august 
Spis gourmet med råvarer fra Limfjorden, byd på festivalens fiskeauktion, se kapsejlads fra kajkanten. En dag med masser af aktiviteter – alle sammen i vandkanten.
Læs mere om Sildefestival på visitskive.dk her. 

Også et besøg værd

Fur Bryghus
Bryghuset i det gamle molerværk på Fur er kendt i hele Danmark for den præmierede øl, den lækre mad og den helt unikke beliggenhed tæt på Knudeklint, der kandiderer til UNESCO Verdensnaturarv.
furbryghus.dk

BEST WESTERN Hotel Skivehus
Tæt på park, skov og strand – og med 3 gode golfbaner rundt om hjørnet – er du sikret en god ferie, når du overnatter på BEST WESTERN Hotel Skivehus.
hotelskivehus.dk

Skive Festival
Med en unik placering ved strand, bøgeskov og fjord og et festligt program med bl.a. Johnny Madsen, Kim Larsen, Gulddreng og Dúné på programmet.
skivefestival.dk

JyllandsAkvariet
Besøg det maritime univers fyldt med oplevelser eller kom med på sælsafari til de store og spændende bestande af sæler i den vestlige Limfjord.
jyllandsakvariet.dk

Fossiljagt med Fur Museum
Gå på jagt efter forstenede fisk, skildpadder eller havslanger, som sidst så dagens lys for 55 mio. år siden, når Fur Museum afholder fossiljagter i molergravene på Fur henover sommeren.
furmuseum.dk

Aakjærs Kunstnerhjem Jenle
Besøg Jeppe Aakjærs kunstnerhjem Jenle og få historien om en af Danmarks mest betydningsfulde forfattere.
aakj.dk

Spøttrup Middelalderborg
Enestående, barsk, smuk og mægtig. Velkommen til middelalderen og Danmarks bedst bevarede middelalderborg i skønne naturomgivelser med levendegørelse og den kommende VM i Middelalderkampsport.
spottrupmiddelalderborg.dk

Tingfinderiet
Besøg den anderledes livsstilsbutik og gå på opdagelse blandt genbrug og loppefund i den 900 m2 store interiør og loppefundsbutik. Her er varer for enhver med både retro, romantisk, antik, kitch, kuriosa, industrielle fund og nostalgi. Alle varer er håndplukkede, gamle og autentiske og indbyder til kreativ boligindretning.  
tingfinderiet.com 

22 marts 2017