Denne artikel er sponsoreret

Det er vildt – det er Djursland

Midt-/Vestjylland

Jyllands naturskønne næse med bl.a. Mols Bjerge, områdets dyreparker og Djurs Sommerland der overgår sig selv år for år. 

Måske er adrenalinkick og vilde oplevelser ikke det første, du tænker på, når tankerne falder på Djursland, men faktisk har Jyllands naturskønne næse de seneste år markeret sig som det nok vildeste rejsemål i Danmark.

Djurs Sommerland overgår sig selv år for år med rutschebaner i verdensklasse, og områdets dyreparker og akvarier – og dem er der faktisk nogle stykker af – lader gerne gæsterne komme helt tæt på de vilde dyr.

Inden for bare 40 minutters kørsel har du en halv snes familieforlystelser, men bare rolig, for det er ikke vildskab det hele. Fredelige strande, Mols Bjerges unikke natur og eventyrbyen Ebeltoft er der stadig, så Djursland er også stedet for afkobling og afslappende familiehygge.

Besøg otte lande på én dag i Djurs Sommerland

I Djurs Sommerland kan I besøge hele otte forskellige temalande og springe ud som viking, sørøver eller cowboy på én og samme dag. Bliver det for vildt, kan I besøge Bondegårdsland, hvor alle - også de helt små - kan være med.

Djurs Sommerland har over 60 forlystelser og et kæmpe vandland. Blandt forlystelserne finder I Danmarks største og længste rutschebaner, så det er ikke uden grund, at parken tre år i træk er blevet kåret som Nordens bedste sommerland.

Årets store nyhed er DrageKongen, Europas hurtigste og længste ”Family Suspended Coaster” - og der er fart på rutschebanen, når den suser afsted med op til 85km/t.

Læs også: På cykel- eller vandretur ad nedlagte jernbaner

Vilde dyr på nærmeste hold

I Ree Park Safari kan I opleve vilde og eksotiske dyr fra fire forskellige verdensdele. Tag på safaritur på den afrikanske savanne eller hop på damptoget Amerika Expressen og oplev dyrelivet på den nordamerikanske prærie.

Eksotiske dyr møder I også i Randers Regnskov, hvor det ikke kun er dyrene, der er fremmedartede – det er klimaet i de store udstillingskupler også.

Dyrene i Skandinavisk Dyrepark er måske ikke helt så fremmedartede, men det gør ikke oplevelsen mindre, for her har man virkelig mulighed for at følge dyrene på nærmeste hold.

I Kattegatcentret er det livet under vand, der er fokus på. Her kan I både se, røre, lytte, sjaske og pjaske, så her er også underholdning for hele familien.

Kom ned i gear i Nationalpark Mols Bjerge

Har I brug for at geare lidt ned, er Nationalpark Mols Bjerge perfekt til formålet. Her er det naturen, de fantastiske udsigter og måske et besøg på en af Danmarks bedst bevarede middelalderborge, Kalø Slotsruin, der trækker. Landskabet i den 180 kvadratkilometer store Nationalpark er perfekt til vandre- og cykelture, for der er mange afmærkede ruter i området.

Læs også: 6 vaskefejl der ødelægger dit gulv

Shopping og eventyridyl

Ebeltoft er turisternes foretrukne by på Djursland, og det forstår man godt, når man slentrer gennem de smalle brostensbelagte smågader. Her er også gode shoppingmuligheder og flere spændende attraktioner, blandt andet Fregatten Jylland - verdens længste træskib – Det gamle Rådhus og Glasmuseum Ebeltoft, der er Danmarks eneste museum for moderne international glaskunst.

Sammensæt din egen feriepakke

Der er meget at opleve på Djursland, så lidt planlægning kan være en god idé. Med ”Djurspakken” kan I sammensætte jeres egen oplevelsespakke, så det hele bliver lidt nemmere.

Læs mere på www.visitdjursland.com 

22 maj 2017
0

Daugbjerg kalkgruber

Røveren Jens Langkniv søgte tilflugt i Daugbjerg kalkgrubers huler, da han var forfulgt af ordensmagten. Langkniv var Jyllands svar på...