Solceller er stadig en god investering

Solceller på dit tag er en fornuftig investering – og den bliver kun bedre. Du kan stadig nå at søge om tilskud til et anlæg.


Puljen for tilskud er ikke tømt

Solceller er fremtidens energi, også i din husholdning. Solen bliver aldrig tømt for ren brændsel, og solcelleanlæggene udvikles løbende, så de bliver mere effektive og miljørigtige. Fx forskes der i nanoteknologi, som kan styrke solcellernes virkning.
Husejere, der ønsker at trække på denne energikilde, har oven i købet bedre muligheder end nogensinde før. Ansøgningsfristen til puljen fra klima- og energiministeren var d. 31. marts, men mange ansøgere har lavet fejl i deres ansøgninger, så der er fortsat muligheder for at få en andel.

Læs også: Solceller – alt du skal vide om solenergi til boligen

Købsaftale skal på plads

Leverandører som fx Velux, Energi Midt og Viva Energi anbefaler, at interesserede husejere indhenter en købsaftale, så låneaftalen kan komme i stand hurtigst muligt. Så vil man også komme forrest i bunken af ansøgere til efterårspuljen i oktober.
Leverandørerne kan alle give konsulenthjælpe i forbindelse med planlægningen og ansøgningen om tilskuddet. Det er et krav, at du som ansøger har en købsaftale med en leverandør.
Der er dog nogle regler, som SKAL overholdes. Ifølge Bolius skal du tjekke, om taget kan bære den ekstra vægt af anlægget, og det afhænger af, hvor kraftige spærene er. Et solcelleanlæg skal fastgøres i spær – lægterne kan ikke tåle vægten.

Mest læste artikler