Brug din brændeovn miljørigtigt

Brug din brændeovn med omtanke og skån miljøet.


1. Fyr ikke natten over – det er rigtig skidt både for miljøet og din økonomi. Ved at fyre natten over med et minimum af luft får du næsten ingen varme, men sviner både miljøet, skorstenen og brændeovnens rude til.

2. Luft er vigtig for en god forbrænding. Indtil træet er forkullet, skal der altid tilføres så meget luft, at der kommer klare gule flammer fra brændet.

3. Brændet skal være tørt, når du lægger det i ovnen – maks. 18 pct. fugt. Ikke kun fordi det brænder lettere, men fordi det koster energi at få vandet ud.

4. Det er let at tjekke, om træet er tilstrækkeligt tørt. Slå to stykker brænde mod hinanden. Tørt træ giver en skarp klang, hvor vådt træ giver en dump lyd. Brug evt. en fugtighedsmåler til at måle træets fugtindhold.

5. Tag evt. brændet indendørs nogle dage før, du skal brænde det. Så kan træets overflade tørre, og evt. kondens på det kolde træ kan forsvinde.

Mest læste artikler