Nye toiletter anno 2011

De nye toiletter er ekstra smudsafvisende, ekstra store, firkantede, diskrete og selvfølgelig mindre miljøbelastende. Vi har fundet en håndfuld af de nye toiletter til inspiration.


<!– Foto: Ifö–> Foto: Villeroy & BochWc’et er smallere
Subway 2.0 er den nye, slanke generation af den populære sanitetsserie fra Villeroy & Boch. Både det væghængte wc og bidet er gjort smallere og fladere. Nyt monteringssystem betyder, at der ikke er synlige bolthuller på siden af toilettet. Vejl. pris uden sæde starter ved ca. 2.500 kr.

Foto: DuravitEkstra stort toilet


Danskerne er blevet større gennem de seneste år. Det har fået tøjproducenterne til at lave større standardstørrelser, og nu følger den første toiletproducent efter. Duravit har forstørret toilettet Starck 3 og lanceret det under navnet Starck Big. Kummen er blevet hele 32 pct. større. Vejledende pris er ca. 6.625 kr.

Foto: GeberitSmart cisterne-løsning


Geberit har med Monolith lavet en smart cisterne-løsning, der gør det nemt at få et væghængt toilet. Det er nemlig designet til at bruge de eksisterende installationer, og det kan monteres på et par timer. Den vejledende pris er ca. 5.000 kr. for den billigste model. Hertil skal du købe selve wc-skålen.

Foto: GustavbergVandbesparende og rengøringsvenlig


Gustavsberg Nautic er miljøvenlig, hvad angår materialer og vandbesparende funktioner. Designet er rengøringsvenligt, og toilettet kan leveres med en overfladebehandling, der overflødiggør skrappe rengøringsmidler. Nautic er en komplet serie af baderumsmøbler. Den vejledende pris er ca. 3.250 kr.

Mest læste artikler