Til forsiden  Bliv fan af idenyt


Det digitale hjem - Det digitale hjem i øvrigt


NemID erstatter digital signatur

NemID bliver den nye indgang til din netbank, men også til de offentlige myndigheder som fx. skat. Alle pengeinstitutter ventes at gå over til NemID i år, og den overtager også din digitale signaturs funktion, når denne udløber.


Hvis du har husket at have dit nøglekort med, så kan du logge dig ind med NemID fra en hvilken som helst computer.

Kommer via banken
NemID hedder dit kommende login, hvis du har netbank. I løbet af sidste halvår 2010 vil de danske banker indføre NemID, som erstatter deres respektive netbankløsninger, der fungerer i dag. Når din bank er klar, vil du automatisk modtage dit NemID med posten.

Giver adgang til mange sider
Når du har modtaget dit NemID, så kan du ikke bare logge ind på din netbank, men også få adgang til de offentlige hjemmesider, hvor du ellers har logget ind med digital signatur eller særskilte logins.

Er ikke bundet til computeren
NemID vil, i modsætning til en digitale signatur, ikke være bundet til en enkelt computer. Du kan tage den med dig overalt. Den består af et login og så en engangs-kode.





Du skal huske dit login
Dit login skal du huske, mens engangskoden kommer på et nøglekort, som du skal have med dig. Når du skal logge ind, skriver du navn og login, og så kommer der et firecifret tal frem. Det tal skal du finde på dit nøglekort, og ud for nummeret står engangskoden, som du skal bruge.

Nøglekortet er strengt personligt
Der er 148 koder på et nøglekort, og når de er ved at være brugt, modtager du automatisk et nyt med posten. Nøgle kortet er personligt, og koderne passer kun med dit login, så man kan ikke låne nøglekort af hinanden.

Digital signatur udløber helt
Bruger du digital signatur i dag, kan du fortsætte med det, indtil den udløber (to år efter udstedelse). Herefter skal du gå over til NemID.

Af Per Handberg, 1006

Quickpoll





















Forside
Artikler
Boligen
Haven
Læserideer
Find leverandør
Guidenyt
Debatforum
Villahjælpen

Nyhedsbreve
RSS Service
E-Magasiner
Bonnier sites

idényts villapanel
idényts postpanel
vimedhave.dk
Video
Brochureservice
Konkurrencer

Madopskrifter
Tips om planter
Nye produkter
Tag hånd om huset
Huskalender
Havekalender
Fritid
Links

Kontakt idényt
Medieinformation
Reklamation
Ledige jobs





idenyt.dk | tlf 44534000 | fax 44921121 | E-mail idenyt@idenyt.dk Virksomheden der bærer dette mærke, lever op til Foreningen af Danske Internet Mediers retningslinier for god skik i salg og markedsføring – din sikkerhed mod annoncehajer. Læs mere på www.fdim.dk/godskik

idé-nyt backoffice login