Til forsiden  Bliv fan af idenyt


Tag - Tagrender


Nye tagrender af metal

Nye, tætte tagrender er sundt for dit hus, og flere af de nye kan du selv sætte op. Se her, hvordan du vælger de rigtige.

Foto: Icopal, Rheinzink og Lindab
Tagrenden beskytter dit hus mod fugt. Men de skal holde tæt.

Hvert år modtager tagfladen på et hustag enorme mængder regnvand, som skal ledes sikkert væk og videre ned i afløbssystemet ved hjælp af tagrender og nedløbsrør.

Defekte og utætte tagrender kan give huset alvorlige problemer, da det vand, som løber forkert, giver fugtskader på facade, fundament og træværk. Bliver tagrenderne ikke udbedret, er der risiko for, at fugten trænger længere ind og anretter skader på de indvendige konstruktioner.

I mange tilfælde er det værd at overveje en udskiftning, frem for at forsøge at reparere på gamle og nedslidte tagrender og nedløbsrør. Priserne starter omkring 3-4.000 kr. for et komplet system i metal, så der er tale om en overkommelig udgift. Drejer det sig om at opsætte nye tagrender på det eksisterende tag, er det en overskuelig opgave selv at montere dem, men skal de nye tagrender op i forbindelse med en tagrenovering, vil opsætningen ofte være en del af tagentreprisen.

Nul lodning
Tidligere skulle en blikkenslager montere tagrender af metal. I dag skal de fleste limes eller klikkes sammen. Det gælder stål og aluminium. Hvor plast i flere årtier var meget anvendt til private huse, går tendensen i de senere år mere i retning af metal. Derfor er udvalget af systemer, samlingsmetoder og farver større end før.



4 slags metal

Foto: Icopal, Rheinzink og LindabZink var tidligere det mest almindelige materiale til tagrender, men skulle loddes og derfor sættes op af en blikkenslager. Mange zink tagrender kan nu limes sammen til glæde for dem, der selv vil sætte op. Nyopsatte zinktagrender fremstår blanke, men patinerer med tiden til den karakteristiske grå farve med et blåligt skær. Zink er ret blødt og er derfor ikke ligeså robust som tagrender af stål. Tidligere havde zinktagrender ofte begrænset levetid, men nu legeres zinken med bl.a. titan og kobber og får derved lang levetid.

Kobber er ligesom zink et traditionelt materiale til tagrender og nedløbsrør, der dog pga. prisen har været forbeholdt mere eksklusive huse. I moderne systemer er prisen dog kommet noget ned, og samling foregår normalt enten ved lodning eller limning. Kobbertagrender er modstandsdygtige over for vejr og vind og har derfor lang levetid. Alger og andre vækster kan ikke leve på kobber. Nyopsatte tagrender er blanke, men patinerer til en mere bronzeagtig brun og senere til den kendte grønne.

Foto: Icopal, Rheinzink og LindabStål giver de stærkeste tagrender, som sagtens kan tåle, at du støtter stigen på dem. De har en stærk kerne af galvaniseret (forzinket) stålplade. I nogle udgaver er der yderligere et antal behandlinger til at sikre rustbeskyttelse og slidstyrke med en lakering øverst. Lakeringen fås enten i en række almindelige farver som hvid, sort, skifergrå og teglrød, eller med metallakering. Denne type ståltagrender monteres nemt ved, at delene klikkes sammen. Tagrender med galvanisering vil patinere fra den blanke metalfarve til en mørkere grå.

Foto: Icopal, Rheinzink og LindabAluminiums-tagrender er lette og ret stærke. Fordelen ved dem er, at de i modsætning til stål ikke kan ruste, og med tiden danner den blanke aluminium i forbindelse med ilt et hårdt, beskyttende lag på overfladen, der lidt ligner patineret zink. Aluminiums-tagrender er derfor meget velegnede til det hårde, saltholdige miljø nær kysterne og i byer, hvor luften også tærer på overfladerne. Aluminiums-tagrender samles ved at støde komponenterne sammen, og de fås også med pulverlakeret overflade.


Af Jan Pasternak, 708







Quickpoll





















Forside
Artikler
Boligen
Haven
Læserideer
Find leverandør
Guidenyt
Debatforum
Villahjælpen

Nyhedsbreve
RSS Service
E-Magasiner
Bonnier sites

idényts villapanel
idényts postpanel
vimedhave.dk
Video
Brochureservice
Konkurrencer

Madopskrifter
Tips om planter
Nye produkter
Tag hånd om huset
Huskalender
Havekalender
Fritid
Links

Kontakt idényt
Medieinformation
Reklamation
Ledige jobs





idenyt.dk | tlf 44534000 | fax 44921121 | E-mail idenyt@idenyt.dk Virksomheden der bærer dette mærke, lever op til Foreningen af Danske Internet Mediers retningslinier for god skik i salg og markedsføring – din sikkerhed mod annoncehajer. Læs mere på www.fdim.dk/godskik

idé-nyt backoffice login