Maling og tapet - Maling og Tapet i øvrigt

Brug de rigtige pensler

Vælg pensel alt efter, hvad du skal male og med hvad.
Tekst og foto: Mette Møllevang,
Ovalpensel Døre, møbler, indendørs vægkanter og hjørner: Vælg en ovalpensel med svinebørster.
Ringpensel Døre, karme, møbler, vinduer, paneler, kanter: Vælg en ringpensel med svinebørster. Evt. med garnforbindinger.
Vinkelpensel Radiatorer, besværlige kanter, besværlige kroge og hjørner : Vælg en vinkelpensel med svinebørster.
Syntetiske børster Kalk, lud og lim: Æder hårene, vælg derfor en pensel med 100 procent sy ntetiske børster.
Stregtrækker Kanter på møbler, gamle vindueskarme i sommerhuset, rundt om stikkontakterne osv.: Vælg en stregtrækker med svinebørster.
Fladpensel Træbeskyttelse af udendørs træværk eller oliebehandling af badeværelsesfliser, terrazzo osv.: Vælg en fladpensel med en blanding af svinebørster og syntetiske børster. Det sikrer dig bedst mod, at det løber eller drypper.
Sprossepensel Vinduessprosser og andre små præcisionsopgaver: Vælg en sprossepensel med svinebørster.
Fladanstryger Indervægge, husfacader, gulve: Vælg en fladanstryger, der ligger godt i hånden. Dvs. gerne med ergonomisk skaft. Svinebørster.
Vinduerne, den gamle havebænk eller husets gavl skal males, og atter melder spørgsmålet sig: Hvilken pensel skal du vælge? Få det helt enkle overblik her. Klip ud og hæng op i værkstedet eller hobbyrummet. Det er et spørgsmål om temperament, hvad man vil ofre på sine pensler. Du kan vælge, hvad du vil. Nogle vælger konsekvent de billige, 5 pensler med syntetiske børster til 50 kr. Det har den fordel, at de bruger dem som engangsbørster og sparer sig selv for den efterfølgende rengøring. Men det kan ses på resultatet.
Få penslen ren
• Alkydmaling Rens penslerne i terpentin. • Akrylmaling Rens penslerne i vand. • Olie Rens penslerne i terpentin eller penselsæbe. | Dyre pensler De billige børster kan ikke indeholde samme mængder maling som kvalitetsbørsterne. De trækker ofte striber og taber hår. Skal du blot give badeværelsesfliserne en gang olie eller terrassen en gang træbeskyttelse, kan en billig engangspensel være udmærket. Men skal du male en dør, en vindueskarm, et møbel eller andet, hvor resultatet skal være glat og flot, så anbefales en kvalitetspensel. Dvs. en pensel med svinebørster, evt. håndlavet. Børsterne er limet på, skaftet ligger godt i hånden, penslen kan indeholde meget maling, den drypper ikke osv. På mange af de dyrere pensler sidder metalringe, såkaldte garnforbindinger, som kan tages af, efterhånden som børsterne slides. På den måde forlænges penslens levetid. Vælger du en kvalitetspensel, og sørger du for at rengøre den hver gang efter brug, kan du have den i mange år.
Glemte, stive pensler kan reddes Har du glemt en pensel, som nu har fået stive børster af maling eller lak, så behøver du ikke kassere den. Prøv at gnide den grundigt ind i brun sæbe og lad den ligge i en pose et par dage. Vask den derefter i lunkent vand og evt. opvaskemiddel. |
Undgå hår i malingen Med en billig pensel i hånden er du næsten sikker på at få hår i malingen og på det færdige resultat. Men selv med en håndlavet kvalitetspensel af dyreste skuffe kan du risikere, at der ryger et hår. Her lyder tippet: Stryg penslen på et stykke sandpapir, inden du begynder at male. Det tager evt. løse hår. Herefter bør du forvente, at hårene bliver siddende
Du kan også starte med at bruge penslen på en grov, udendørs facade, indtil de løse hår er væk. Herefter er den velegnet til finere brug.
707
|
 |
Quickpoll
Relaterede artikler
Nye artikler
Debatforum
Leverandører
Nyhedsbrev
Seneste temaer
Konkurrencer
|