Maling og tapet - Maling og Tapet i øvrigt
Tekst og foto: Birgitte Svennevig, idényt nr. 1, 2006
De fleste af os foretrækker at lade professionelle håndværkere sætte pladerne op, mens vi selv gerne vil udføre det lidt lettere malerarbejde bagefter.
At male en helt ny gipsvæg er imidlertid ikke den nemmeste maleropgave at kaste sig ud i.
Før man overhovedet kan begynde at male eller sætte tapet op, skal alle samlinger og skruehuller spartles grundigt. En flot og fejlfri spartling er altafgørende for væggens eller loftets fremtidige udseende, så det er vigtigt at gøre sig umage med arbejdet. Læs her, hvordan du får flotte nye gipsvægge og -lofter uden spor af skruehuller eller samlinger.
1
Gå skruehuller og samlinger efter. Det er vigtigt, at skruerne er skruet så langt ind, at der er plads til spartelmasse ovenpå. Eventuelle splinter og papirflager fjernes fra samlingerne.
2
Første spartellag lægges med en 10-15 cm bred spartel. I den våde spartelmasse lægges en papirstrimmel, og den glattes med spartlen. Alle skruehuller spartles også. Sørg for løbende at fjerne alle former for tørt nuller og skidt fra spartlen, så det ikke kan sætte sig i spartelmassen på væggen.
3
Lad spartelmassen tørre. Tørretiden afhænger af lagets tykkelse, temperatur og luftfugtighed, men ligger som regel i nærheden af et døgn. Spartelmassen vil synke og efterlade et sammensunkent look.
4
Slib overskydende spartelmasse væk fra samlinger og skruehuller. Brug et slibebræt for at få en jævn overflade. Pas på ikke at slibe for hårdt på gipspladernes papiroverflade.
5
Andet spartellag lægges med en bredere spartel, ca. 20-30 cm. Før spartlen med begge hænder for at få et jævnt resultat. Det er vigtigt, at papirstrimlen bliver dækket helt af spartelmasse. Skruehullerne skal spartles for anden og sidste gang.
6
Samlingerne tørrer og slibes grundigt efter.
7
Tredje spartellag lægges på. Gipspladens langkanter spartles med en ca. 30 cm bred spartel, mens kortkanterne spartles med en 40-45 cm bred spartel. Læg spartelmassen på så fint og jævnt som overhovedet muligt – det sparer en masse irriterende slibearbejde bagefter.Træk spartlen hen over samlingen i en lang kontinuerlig bevægelse med begge hænder for at undgå overlapninger.
8
Lad spartelmassen tørre ind, og slib godt efter.
9
Vurder resultatet; måske kortkanterne har brug for en gang spartling mere? En tommelfingerregel siger, at kortkanter skal spartles mindst tre gange og ofte fire gange.
Efter sidste gang slibning er væggen klar til tapet eller maling.
De bedste tips
Vælg den rigtige spartel. Jo større flader, desto bredere spartel skal du bruge.
Sørg for god udluftning, så spartelmassen kan slippe af med sit vandindhold og tørre optimalt.
Brug aldrig opfyldningsspartel til bredspartling, det tørrer for hurtigt, så overfladen bliver ujævn, og du skal slibe meget mere.
Køb en altankassebred spartelboks, hvis du skal fuldspartle flere vægge med en meget bred spartel. Så går arbejdet hurtigere.
| | 
Kort- og langkanter
En gipsplade kommer ud fra fabrikken med to langkanter og to kortkanter. En langkant- samling er lettere at arbejde med end en kortkant- samling.
Langkanten er den lange side af gipspladen. Den er fra fabrikken forsynet med spartelforsænkning, som giver plads til at placere både den specielle papirstrimmel og spartelmasse, når to langkanter skal sættes sammen.
Kortkanten er den korte side af gipspladen. Denne side bliver som regel skåret til af håndværkerne, og derfor kan den ikke på forhånd udstyres med spartelforsænkninger. Når håndværkeren har skåret kortkanten til, affaser han den bagefter, dvs. han skærer kanten skråt af for at gøre plads til spartelmasse i samlingen. Affasningen giver dog ikke forsænkningsplads til papirstrimlen, og derfor er det nødvendigt at bredspartle kortkant-samlinger, så den forhøjning, strimlen danner, ikke bliver synlig.
Ring til hotline
Bostik har en hotline, hvor man kan få svar på sine spørgsmål om spartling. Nummeret til hotline er tlf. 22 22 31 00. Der svares mantors. 8-19, fre. 8-18 og lør. 9-13.
Når de gamle vægge har huller
 Som udgangspunkt er der to typer spartlinger inden døre: udjævning og opfyldning.
Udjævning handler om at fjerne små ujævnheder på større eller minde dele af væggen. Opfyldning går ud på at udfylde og dermed fjerne huller, mindre kratere og revner i væggen. Opfyldning af huller kan være en reparation i sig selv, men også et arbejde, der går forud for udjævnende spartling af hele væggen eller en stor del af den. Spartelmasse til udfyldning skal kunne tørre hurtigt i tykke lag uden at slippe væggen, synke eller revne. Og massen til udjævning må ikke tørre for hurtigt, den skal kunne bearbejdes i et vist tidsrum.
Færdige masser
Hvad enten man skal fylde op eller jævne ud, kan man vælge mellem færdigblandede i store spande eller mindre tuber og bøtter og pulver, du selv rører op med vand. Udjævning af store vægflader kræver store mængder spartelmasse, og de typer fås i spande op til 10 liter. De sælges under forskellige navne som sandspartel, håndspartel, letspartel og sandplast. Der er penge at spare ved at købe en universal spartelmasse, hvis man kun skal lave små reparationer af og til.
|
|
|
Quickpoll
Nye artikler
Debatforum
Leverandører
Nyhedsbrev
Seneste temaer
Konkurrencer
|
