Energi og varme - Varmepumpe


Af Sus Falch, idényt nr. 8, 2005
Det er altid dejligt at vinde, når man satser en sum, og sætter man pengene i en varmepumpe, er der sikker gevinst. Også når det fryser.
Luft til luft-varmepumpen er let at installere og overkommelig i pris, når man betænker, hvilken besparelse den kan give. En god luft til luft-varmepumpe koster fra ca. 17.000 kr. og kan typisk tjene sig hjem i løbet af 3-5 år.
Pumpen udvinder varme af luften uden for huset vha. kompressor, ventilator og fordamper, der kan skabe varme, selv om temperaturen er nede på - 20 grader. Indenfor sidder en ventilator, der sender varmen ud i rummet. De fleste kan nøjes med én indblæsningsenhed i fx køkken eller stue, hvor varmeforbruget og dermed besparelsen er størst. Men man kan også få større systemer med flere ventilatorer koblet på én udedel.
Varmepumpen bruger strøm, og forskellen på forbrug og leveret varme kaldes effektfaktor. Denne faktor fortæller, hvor stort afkastet af din investering bliver.
|
Typerne Der findes en del forskellige typer varmepumper, som henter varmen forskellige steder fra – jord eller luft, indendørs eller udendørs – og bruger den til opvarmning af eksempelvis rum og badevand. Anlæggene er mere eller mindre omfattende at installere og derfor prismæssigt meget forskellige.
Den “aktive” del af pumpen, som sidder udenfor. |
Den vigtige effektfaktor Effektfaktoren fortæller dig, hvor meget varme du får for den strøm, pumpen bruger. Effekten måles i kW og ligger fra 2 kW for de mindst effektive op til 4,5 kW for de mest effektive, for hver 1 kW driftstrøm du bruger. Sammenlignet med elradiatorer, der kun leverer 1 kW varme, når de bruger 1 kW strøm, er varmepumpen altså langt mere effektiv.
Også for huse med centralvarme er der penge at spare med en varmepumpe. Årsagen er, at man kan udskyde opstarten af anlægget, når sommeren er ovre. Og slukke noget før i foråret. Man sparer altså dyre oliekroner.
Komfortabel opvarmning For huse med elvarme er pumpen ikke kun strømbesparende, den giver også en behagelig varme. Ventilatoren fordeler varmen, så man ikke oplever kuldebroer som ved elvarme. I tilgift renser mange af pumperne luften for tobaksrøg, pollen og luftbårne bakterier.
Mange pumper kan indstilles til at køle om sommeren. Den funktion æder sig ind på besparelsen, fordi det er en merudgift, man ikke tidligere har haft. Men komfortabelt er det. Husk altid at tænke på komforten, når du vælger, hvor ventilatoren skal sidde. Sørg for, at den ikke kommer til at sidde, hvor du selv gør, så du sidder i træk. Højt er ofte godt, for så fordeles varmen optimalt.
Før du køber Køb en varmepumpe, der står på Teknologisk Instituts liste over godkendte anlæg. Det er en liste, som producenter frivilligt kan lade deres produkter teste til. Den borger for kvalitet, ydelse og en brugsanvisning på dansk.
En pumpe, der har inverter- teknologi, er mest økonomisk, fordi den tilpasser sin indsats efter varmebehovet og arbejder kontinuerligt – men ikke mere, end den skal. Kompressoren skal oparbejde tryk for at skabe varme, og det koster kroner. Et konstant tryk, der kan drosles op og ned, er billigere end stop og start.
Tjek støjniveauet. 25 dB er noget af det laveste på markedet og svarer til en hvisken. Vælg endelig dit produkt efter energimærket, der går fra A til D, hvor A er det bedste. |
|
 |
Quickpoll
Nye artikler
Debatforum
Leverandører
Nyhedsbrev
Seneste temaer
Konkurrencer
|