Til forsiden  Bliv fan af idenyt









Af Sus Falch, idé-nyt nr. 7, 2005

Når du skal købe nyt køkken, har du lov til at køre alle drømme og ønsker i stilling. Ja, faktisk er det en rigtig god idé, for drømmene kan være et godt udgangspunkt for den praktiske proces, det også er at indrette køkkenet.

Overvejelser før købet
Nutidens køkkener er blevet alrum, hvor vi foretager os mange ting, så køkkenet skal også være smart, hyggeligt og rart ud over at være praktisk. Et kort kig på køkkenudbuddet beroliger dog straks, for på markedet er der køkkener, stilarter, hårde hvidevarer og materialer til at skabe et køkken, der tilfredsstiller alle krav og enhver pengepung. Som køkkenkøber har du lov til at stille krav – ikke til dig selv, men til den eller de fagmænd, du vil handle med og hos. Du køber kun nyt køkken få gange i dit liv, mens køkkenbutikken sælger nye køkkener hver dag og følger med i, hvad der kommer af nye materialer, farver og muligheder.

Skufferne breder sig stadig i køkkenet. Her er de på hjul. Aubo Køkken og Bad, tlf. 97473500 Låger i højglans er blevet meget populært i køkkenet. Kvik A/S, tlf. 72117000

Den gode vejleder i køkkenbutikken hjælper dig således med indretningen, og så kan du koncentrere dig om følgende vigtige, men også spændende punkter:

Hvor mange penge vil du bruge? Tag med i overvejelserne, at du måske vil skifte køkken om 5 eller ti år, og brug så ikke flere penge, end at det er muligt.

Nyt køkken – har du så tænkt på ...
• At det er bedst for dig selv og leverandøren at begynde i god tid, før køkkenet skal stå færdigt? Det tager tid at indrette køkkenet, producere delene og få alt i hus.
• At du bruger mest tid ved vasken? Det kan være en idé at flytte den ud i rummet, så man kan være flere omkring den.
• At lave en skitse over køkkenrummet, som du kan tage med på din research i køkkenbutikkerne?
• At det kan optimere resultatet, at køkkenbutikkens indretningsekspert kommer hjem til en konsultation, hvis projektet er omfattende?
• At rydde op og smide ud med hård hånd, så du får indrettet det nye køkken efter det, du virkelig bruger, og ikke en masse overflødigt?
• At service med fordel kan placeres i skuffer, så du ikke skal løfte det tunge porcelæn op i overskabene?

Stil og stemning
Hvilken stil og stemning skal køkkenet have? Her skal du huske, at det også skal passe til husets stil.

Hvilke farver kan du godt tænke dig? Her er alle muligheder åbne, og hvad væggene angår, så husk, at det igen er blevet moderne at sætte tapet op.

Hvad skal køkkenet bruges til ud over madlavningen? Tænk på alt lige fra lektielæsning til fjernsynskigning og hyggelig snak, mens der kokkereres.
Ta' ind til åbent hus
Mange køkkenbutikker har åbent hus netop nu, hvor de viser de seneste nyheder, og hvor åbningstiden er udvidet, så der er plads til en god snak.

Hvilke materialer synes du godt om? Hvis noget bliver for dyrt, findes der med garanti et billigere alternativ i butikken.

Hvor nemt skal køkkenet være at holde rent? De populære åbne hylder kræver fx mere af rengøringskonen, end hvis du vælger skabe og skuffer, ligesom fedtede fingre ses lettere på nogle materialer end på andre.

Hvor robuste skal materialerne være? Trælåger er mere sårbare over for hårde stød end låger med laminat og melamin/folie. Desuden kræver granit og træ mere pleje end laminat.

Hvor mange skal arbejde i køkkenet ad gangen? Det skal indrettes med albuerum til alle. Køkkenbranchen oplever ofte, at nogle af deres løsninger bliver sikre topscorere, fordi de fungerer rigtig godt.

Et moderne køkken har plads til at drømme, Lifa tlf. 97435200

Det gælder fx det smalle udtræksskab med trådkurve til kolonial, så alt kan ses og nås. Eller de brede skuffer med fuldt udtræk, så også det bageste kommer frem i lyset. Metalpladen i bunden af skabet under vasken, hvor der nemt kan blive vådt, er en anden topscorer sammen med vasken, der kan rumme en ovnplade og har integreret afløbsbakke, eller sokkelskufferne, fordi der er plads til så meget der, hvor man ikke regner med det.

Spar uden at spinke – det betaler sig
• At flytte vand-, gas- og afløbsinstallationer koster penge – og her skal der fagmænd til. Placér først vask og evt. gaskomfur på rette sted.
Dernæst placeres køkkenets andre funktioner så hensigtsmæssigt som muligt.
• Der er penge at spare ved selv at fjerne det gamle køkken, før køkkenfolk og andre fagfolk kommer og sætter det nye køkken op.
• Det koster at få samlet skabsog skuffeelementer. Hos nogle firmaer kan du gøre det selv og spare penge.
• Du kan også spare penge ved selv at sætte køkkenet op.
• Et billigt køkken kan ligne en million, hvis du vælger smarte hårde hvidevarer.

Se på køkkener
På linksene nederst på siden viser vi dig komplette køkkener fra tre forhandlere til hhv. ca. 50.000 kr., 100.000 kr. og 150.000 kr. Tre meget typiske prisklasser, når danskerne skal købe nyt køkken. Dermed får du en fornemmelse for, hvad du kan få for netop dit budget.

Opvaskemaskinen gemmer sig bag integrerede fronter. Biga, tlf. 86686033 Spisepladsen i køkkenet er højt prioriteret hos mange købere. Svane Køkkenet, 76270700

Så er der kun tilbage at gå på opdagelse i køkkenbutikken, hvor der ligger endnu flere muligheder. Her kan du ønske og mikse, så du får netop det drømmekøkken, du ønsker, og som køkkeneksperten i forretningen så skal hjælpe dig med at realisere.







Quickpoll





















Forside
Artikler
Boligen
Haven
Læserideer
Find leverandør
Guidenyt
Debatforum
Villahjælpen

Nyhedsbreve
RSS Service
E-Magasiner
Bonnier sites

idényts villapanel
idényts postpanel
vimedhave.dk
Video
Brochureservice
Konkurrencer

Madopskrifter
Tips om planter
Nye produkter
Tag hånd om huset
Huskalender
Havekalender
Fritid
Links

Kontakt idényt
Medieinformation
Reklamation
Ledige jobs





idenyt.dk | tlf 44534000 | fax 44921121 | E-mail idenyt@idenyt.dk Virksomheden der bærer dette mærke, lever op til Foreningen af Danske Internet Mediers retningslinier for god skik i salg og markedsføring – din sikkerhed mod annoncehajer. Læs mere på www.fdim.dk/godskik

idé-nyt backoffice login