Til forsiden  Bliv fan af idenyt





9.3.2003

Klunketidens potteplanter
Af Iben Danielsen, nr. 2/2003

Hvem har ikke prøvet at plukke et blad fra en rosengeranie, nulre det og nyde den friske citrusduft, der breder sig? Rosengeranie, måske bedre kendt under navne som ørepineplante, fisurt eller rysttræetpræstenkommer, er en af vores ældste potteplanter.

Den satte for alvor r



Sådan trives planterne

  • Lad de subtropiske planter bevare deres sæson.
  • Om vinteren skal planterne stå mørkt og køligt.
  • Jo færre lyse timer, jo mindre skal du vande dine planter.
  • Hviletid fremmer blomstring.
  • Stiklinger, nye spirer og planter, der lige er blevet pottet om, skal ikke have gødning.

  • Hvis du vil vide mere
    I Den Gamle Bys handelsgartneri i Århus er der plantesalg.
    Gartneren samler fra tid til anden stiklinger og sideskud ind.
    De bliver pottet om og sælges til mellem 35 og 70 kroner.
    Gartneriet kan også henvise til andre steder, som sælger de gamle potteplanter fra oldemors tid, på tlf. 86 12 31 88.
    Læs mere i Potteplanter fra oldemors tid af chefgartner Gitte Røn, Den Gamle By i Århus. Forlaget Tommeliden.

    ødder i husmødres hjerter i klunketiden, der regnes fra 1880 til 1900. Samtidig med at plysstole og tunge gardiner med klunker rykkede ind i de fine stuer, blev det almindeligt at have potteplanter i vindueskarmen og på piedestaler i stuen. I begyndelsen var det ikke alle hjem, der havde råd til at anskaffe sig de eksotiske planter. Palmer og enkelte udsøgte potte planter var for dyre for de fleste. Men de planter, der var lette at formere, blev snart hver kvindes eje og gik i arv fra mor til datter.

    Vores interesse for at holde fast i de historiske rødder er kommet de gamle planter til gode. Mange forbinder barndomserindringer og minder fra stuerne hos oldemor med netop potteplanter, fortæller Elva Jespersen, gartner i Den Gamle By i Århus.

    Blomst til begravelse
    I Den Gamle By gør gartnerne en dyd ud af at dyrke de potteplanter, der pyntede mellem møblerne i stuerne i de gamle huse.

    Blandt de potteplanter fra klunketiden, som besøgende kan se i Den Gamle By, er voksbegonien, men den var sjælden. Langt mere almindelig var kallaen. Det kræmmerhuslignende blomsterhoved var tidligere et meget populært valg til bårebuketter.

    Skønhed og uskyld
    Der var endda dem, der mente, at der var uheld ved kallaen. I dag er kallaen dog taget til nåde igen, og du vil ofte kunne se den hvide blomst i brudebuketter, hvor den symboliserer den indre skønhed, renhed og uskyld.

    Klivia er en anden gammel potteplante, som typisk er gået i arv. Selv om det er en løgplantesom er i familie med tulipaner og krokus, får du mest glæde af den, hvis du venter på sideskud.

    Hvile om vinteren
    Hvis du vil have succes med de gamle planter, skal du huske at lade dem hvile om vinteren.

    -De har bedst af at blive sat i et køligt hjørne om vinteren, råder Elva Jespersen.

    - Som regel ser planterne også lidt triste ud ved denne tid, men får de den nødvendige hviletid, hvor de bliver vandet meget lidt, vil de kvittere med frodig vækst og blomster næste forår, tilføjer gartneren i Den Gamle By.







    Quickpoll




















    Forside
    Artikler
    Boligen
    Haven
    Læserideer
    Find leverandør
    Guidenyt
    Debatforum
    Villahjælpen

    Nyhedsbreve
    RSS Service
    E-Magasiner
    Bonnier sites

    idényts villapanel
    idényts postpanel
    vimedhave.dk
    Video
    Brochureservice
    Konkurrencer

    Madopskrifter
    Tips om planter
    Nye produkter
    Tag hånd om huset
    Huskalender
    Havekalender
    Fritid
    Links

    Kontakt idényt
    Medieinformation
    Reklamation
    Ledige jobs





    idenyt.dk | tlf 44534000 | fax 44921121 | E-mail idenyt@idenyt.dk Virksomheden der bærer dette mærke, lever op til Foreningen af Danske Internet Mediers retningslinier for god skik i salg og markedsføring – din sikkerhed mod annoncehajer. Læs mere på www.fdim.dk/godskik

    idé-nyt backoffice login