Så langt kan lige netop din bil køre på en tom tank

Når benzinmåleren går i rødt, kan der være mere end 100 kilometer tilbage at køre i. Se her, hvor meget din bil kan køre ekstra, når tanken viser tom.

Undgå at køre på tom tank

Benzinmåleren er en stor pessimist. Den kan begynde at lyse rødt på et tidspunkt, hvor du stadig kan nå fra København til Kalundborg.

Det er der gode grunde til: Motoren kan tage skade af at blive kørt ned til de sidste dråber i tanken; samtidig er der næppe nogen, der bryder sig om at sidde i en bil, der pludselig går i stå midt på motorvejen på grund af benzinmangel. 

Lad os først slå fast, at vi på ingen måde vil opfordre til at køre lange afstande med benzinmåleren i det røde felt. Samtidig er det dog et faktum, at ingen biler tager skade af, at man kører videre på reservetanken, efter at viseren på benzinmåleren har bevæget sig ind i det røde felt. Det afgørende er her, at det ikke bliver en hverdagsbegivenhed, og at der stadig er noget tilbage i tanken, når den tørstende bil når frem til en benzintank.

100 kilometer ekstra på reservetanken

Kigger man lidt nærmere i bilernes instruktionsbøger og i bilproducenternes specifikationer, vil mange sikkert blive overrasket over bilernes ekstra formåen.

I nogle SUV’er med store tanke er det efter producentens egne oplysninger muligt at køre over 100 kilometer ekstra på en “tom” tank. 

Denne viden bør dog ikke få nogen bilist til at fravige fra den sunde vane at tanke bilen på, når der er ca. en kvart tank tilbage.

Undgå at gå i stå midt på landevejen, fordi du overvurderede, hvor meget ekstra din bil kunne køre på tom tank.

Tabel over ekstra liter og kilometer i 23 bilers tank

Her er en tabel over populære biler, og hvormeget benzin de har tilbage i tanken, når advarselslampen begynder at lyse på instrumentbrættet.

Mærke Model Benzin tilbage i tanken, når advarselslampen begynder at lyse på instrumentbrættet Så mange kilometer er der tilbage at køre i
 Ford  F-150  1/16 af tanken  56-128
 Toyota  Corolla  7,5 liter  98
 Honda  Accord  9,8 liter  112-149
 Honda  CR-V  8,7 liter  100-125
 Honda   Civic  7,2 liter  95-128
 Ford  Mondeo  1/16 af tanken  56-128
 Toyota  RAV4  9,1 liter  91-119
 Hyundai  Elantra  Ingen oplysninger  48
 Ford  Focus  1/16 af tanken  56-128
 Jeep  Cherokee   11,3 liter  106-149
 Jeep   Wrangler  10,6 liter  75-93
 Jeep  Grand  Cherokee   11,3 liter  106-149
 Subaru  Forester  9,8 liter  99-133
 Kia  Optima  Ingen oplysninger  48
 Subaru  Outback  9,8 liter  104-136
 Ford  Mustang  1/16 af tanken  56-128
 Ford   Edge  1/16 af tanken  56-128
 Toyota  Prius  6 liter  122-130
 Hyundai  Santa Fe   Ingen oplysninger  64
 Kia  Sorento  Ingen oplysninger  64
 Ford  Transit  1/16 af tanken  56-128
 Mazda  3  8,7 liter  111-151
 Mazda  CX-5   9,8 liter  107-146

Hvis du ikke kan finde lige akkurat din bils kapacitet på listen, så kan du sikkert alligevel få nogle clues i tabellen, der kan pejle dig ind på den bonusvolumen, der er sandsynlig for den type bil, du har. Du kan alternativt også gå på opdagelse i instruktionsbogen til din bil. Her vil du højst sandsynlig kunne finde bilproducentens bud på, hvor meget din bil kan køre, efter at benzinmåleren har hejst advarselsflaget.

Ajourført november 2023

Mest læste artikler