Nyfældet træ skal helst tørre i mindst et års tid, før det brænder optimalt.
Nyfældet træ skal helst tørre i mindst et års tid, før det brænder optimalt. Foto: Martin Riis

Pas på ryggen, når du hugger brænde

Inden du går i gang med at hugge dit brænde, skal du planlægge arbejdet, så du skåner dig selv – og ikke mindst din ryg – mest muligt. At flække og kløve flere rummeter træ er et hårdt fysisk arbejde, og tænker du dig om, behøver du ikke at bruge unødvendige kræfter.


Ret ryggen
Får du dit brænde leveret i meterlange stykker, skal du sørge for, at du har en savbuk i en fornuftig højde, så du kan stå i en behagelig stilling, når du saver brændet op. Det er vigtigt, at du ikke bøjer dig ind over savbukken, især hvis du skal save i længere tid. Brug tid på at få justeret din savbuk, så den passer til dig – og hold jævnlige pauser, hvis du saver med en tung motorsav.

En lejet brændekløver kan være en stor hjælp
Når brændet er savet op, skal det kløves. Her kan du vælge mellem to metoder: Du kan enten kløve med økse – eller du kan leje eller låne en brændekløver. Maskinen kan være en stor hjælp, hvis du har mange rummeter, der skal i brændeskuret. Kløveren er især god til store og uhåndterbare stykker, der kan være svære at kløve med økse.

Vil du kløve brændet med en økse
Vælger du at kløve med økse, så sørg for, at du står i en ordentlig arbejdsstilling. Lav en hugge-blok, der passer til din højde, og brug en flækøkse, der med sin kileform effektivt kløver træet. En flækøkse kan købes i langt de fleste byggemarkeder. Når du er færdig med at save og kløve, skal træet i brændeskuret og stables. Her er en trillebør en stor transporthjælp.

Tag arbejdet i etaper
Skift mellem at save, kløve og stable brænde – og hold pauser ind imellem. På den måde undgår du at belaste ryggen ensidigt i længere perioder. Endelig kan du, når du er færdig med at lave brænde, strække dine muskler ud. På den måde kan du komme et hold i ryggen i forkøbet.

Husk at file savkæden
En motorsav skal med jævne mellemrum files, en velsleben kæde er mere effektfuld end en kraftig motor, og derfor filer professionelle skovarbejdere deres kæde flere gange dagligt. Hvor tit du skal slibe din, afhænger af, hvor meget du bruger den. Du kan se på savsmuldet, hvornår din sav trænger: En skarp sav laver fint jævnt savsmuld, mens en sløv sav laver pulveragtigt smuld.
Tal med din forhandler om, hvordan du filer din motorsav, og hvilke file du skal bruge til din sav.

Stræk ud - det mindsker ømheden i kroppen
Når du har fyldt dit brændeskur, har din krop været i gang med et fysisk stykke arbejde, som den ikke er vant til. Derfor er det en god ide at strække ud. Det bevarer smidigheden i musklerne og mindsker ømheden i kroppen dagen efter. Stræk til du føler en spænding i musklerne – og hold strækket i ca 15. sekunder – pres så kroppen til et yderligere stræk og hold også det i 15 sekunder. Gør det i rolige bevægelser og træk vejret dybt samtidig.
11 juli 2011
betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.