Appelsin udskiller olier med en opkvikkende effekt, når du skræller den.
Appelsin udskiller olier med en opkvikkende effekt, når du skræller den. Foto: iStockPhoto

Dufte der skaber julestemning og mindsker stress

Julens dufte kan mere end at sprede julestemning - de kan også afhjælpe bl.a. stress og træthed. Ifølge aromaterapien påvirker dufte humøret, og det gælder også for de mest almindelige juledufte. Læs her hvad gran, kanel, appelsin, vanilje og nelliker kan gøre for julehumøret.

Gran lindrer stress

Gran er som bekendt en af julens vigtigste ingredienser og har en duft, der ikke er til at tage fejl af. Man kan nærmest dufte fra første strejf, at grannålen har en opkvikkende og forfriskende effekt på humøret. Som en ekstra bonus lindrer granduften den stress, som mange nemt løber ind i på grund af julens travlhed.

Kanel afhjælper træthed

Kanel er et af de mest udbredte krydderier i julemåneden. Det bliver brugt hyppigt i det meste julebag og er selvfølgelig en klassiker oven på risengrøden. Og kanel smager jo dejligt, men duften kan rent faktisk også bruges til noget fornuftigt. Den kan nemlig øge koncentrationen og afhjælpe træthed, og det kan nemt blive vigtige egenskaber i juledagene.

Knæk en vaniljestang

Vaniljekranse hænger unægtelig sammen med julen, og vi kender vist alle den liflige duft af friskbagte vaniljekranse. Den milde vaniljeduft har også den fordel, at den kan afhjælpe stress, vrede og frustrationer, så knæk en vaniljestang, og spred glæde omkring dig til jul.

 

Appelsiner beroliger

Når vi skræller julens første appelsin, spreder den dejlige citrusduft sig hurtigt til hele huset. Appelsinduften er frisk, og den indeholder en opløftende olie, der både virker opkvikkende og skaber balance i kroppen. Så skal man på juleindkøb, kan man altså med fordel tage en appelsin med i tasken.

Læs også: Gør juleindkøbene i god tid – så sparer du tid og penge

Nelliker – med måde

Nelliker plejer at pryde appelsinerne i julemåneden, og vi finder dem også på bunden af glasset med gløgg. Nelliker er et krydderi, der virkelig smager igennem, og man skal passe meget på med ikke at overdosere. Det kan nu alligevel godt betale sig at bruge nellikerne hyppigt op til jul, for de virker nemlig beroligende på nerverne og har en positiv og opløftende effekt på humøret. Så lurer julestressen om hjørnet, er det med at finde nellikerne frem.


30 november 2006
betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.