Røde boller i karry

Illustration: Suzanne Moffat
4 pers.

2 dåser hakkede tomater
1 tsk. sukker
4 tsk. olivenolie
1⁄2 tsk. cayennepeber
1 spsk. paprika
1 tsk. gurkemeje
1 helt hvidløg
500 g hakket oksekød
Salt, peber
4 dl oksebouillon

Tomaterne blendes og kommes i en gryde med sukker, salt, olie, cayennepeber, paprika og gurkemeje. Skær toppen af hvidløget, og kom det i gryden – brug hele hvidløget, og lad feddene sidde sammen. Lad retten simre under låg i 15 min. Rør salt og peber i kødet, og form det til ca. 2 cm store kødboller. Læg dem i tomatsaucen, tilsæt bouillon, og lad det småkoge 30-35 min. Smag til med salt og peber, og server med brød og ris eller kartofler.

Tina Munksgaard, Åbenrå
12 april 2006
betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.