Monsterregn er hårdt ved huset. 15 mm regn på en halv time er definitionen på skybrud og oversvømmede kældre. Monsterregn og løvfald er en dårlig kombination, så tjek afløb og sørg for, at blade og snavs ikke forhindrer regnen i at løbe til kloakken.

Skift til radiatortermostater
Du kan spare op til 20 procent af varmeregningen ved at udskifte de gamle, manuelle radiatorventiler til moderne radiatortermostater, som korrekt indstillet kun bruger energi, når der ikke er gratisvarme fra solskin eller anden varmeafgivelse fra fx brændeovn eller stearinlys.

Frostvejret er ikke så langt væk
Årets første frost kommer sædvanligvis i oktober. Husk at finde salt og grus frem, så du fra morgenstunden kan gøre dit fortov og adgangsvejen til huset sikkert at gå på.

Fliser uden ukrudt

Havemøblerne og grillen er gemt væk for vinteren. Dermed er der plads til at vedligeholde terrassen og flisegangene, som måske skal rettes op og have nyt sand i fugerne. Du kan købe specielt fugesand, som reducerer væksten af ukrudt mellem stenene.