Planlæg vedligehold af huset i god tid
Mens foråret lader vente på sig, kan de mørke vinteraftener bruges til planlægning af det kommende års vedligeholdelsesarbejder – foråret er fx fint til indendørs malerarbejde.

Tørt træværk sprækker - luk dem med elastisk fugemasse
Om vinteren er indeluften tør. Alt træværk arbejder og indstiller sig i en fugtmæssig ligevægt med luften, hvilket kan give sprækker i samlingerne. Synes du, at de er for store, kan du lukke dem med en elastisk fugemasse

Fjern fygesne på loftet
Selvom taget er tæt i regnvejr, kan vinden blæse sne ind på loftet gennem ventilationsåbningerne. Så længe temperaturen er under frysepunktet, sker der ikke noget, men du bør fjerne fygesneen hurtigst muligt.

Find husets kolde steder
Det er her i den kolde tid, at det er nemmest at finde ud af, om dit hus trænger til mere isolering. Bestil evt. en termofotografering, inden foråret bringer varme med sig.

Ryd fortovet for sne
Som grundejer har du pligt til at rydde sne samt gruse eller salte fortove og veje på dit grundstykke, så de er sikre at færdes på. Det vil normalt sige, at du skal sørge for, at færdsels­­arealerne ikke er glatte fra kl. 7.00 til 22.00.

På næste side kan du læse, hvad du selv må lave, når det gælder vand og el.