Af Ulla Sørensen, idé-nyt nr. 3, 2005
Fotos: Annemette Olesen, Garden Picture Library
Tegning: Christian Raun

At investere i et drivhus er at investere i ekstra haveglæder. Ud over en længere sæson giver drivhuset mulighed for at dyrke afgrøder, som der ellers skal mere end almindeligt held til at lykkes med under åben himmel.

Investeringen behøver i øvrigt ikke være af en størrelsesorden, som får en bankrådgiver til at bryde sammen. Der findes færdige drivhuse i et væld af størrelser og kvaliteter fra nogle få tusind kroner og op til det tidobbelte. Du kan også bygge drivhuset af genbrugsmaterialer.

Valget afgøres foruden af prisen af de ønsker, du som haveejer har til drivhuset, og af den plads, der er til rådighed i haven.

Drivhusene kan inddeles i tre hovedtyper: Sadeltagshusene er langt de almindeligste og i mange henseender de mest funktionelle. Halvtagshusene er et godt alternativ, hvis man har et godt belyst vægstykke af en vis højde til rådighed. De 6-12-kantede pavilloner er værd at overveje, hvis du vil kombinere lysthus med drivhus.

Sådan indretter du drivhuset De fleste drivhuse er rektangulære med sadeltag. I de mindre modeller er den traditionelle indretning mest praktisk. Den giver det største dyrkningsareal og er lettest at passe. Her består indretningen af en flisegang ned midt gennem huset fra døren og næsten eller helt frem til den modsatte gavl. Uden for fliserne er anlagt bede til plantning eller anbringelse af plantesække. Med et bare lidt større drivhus åbner der sig mulighed for en mindre stiv løsning og en endnu bedre udnyttelse af pladsen. Belægningen kan udvides til også at dække en lille arbejds- eller siddeplads lige inden for døren. Her kan du stå med potteplanter, stiklinger, frø til forspiring, løgvækster til fremdrivning og meget andet. Flisegangen kan forskydes fra midten af huset over mod den svagest belyste del af huset. Derved kan du udnytte den allerbedste dyrkningsplads for høje planter under rygningen. Der kan eventuelt anlægges flere afgrænsede bede med smalle trædestier imellem, så det bliver nemmere at komme ind til planterne i det brede bed.

Størrelse
Generelt vil de fleste være bedst tjent med et drivhus på 8-12 m2. Det skal jo ikke være større, end du kan overkomme at passe det.

Rumindholdet i huset er lige så vigtigt som grundfladen. Navnlig højden betyder noget for planternes trivsel og for dit eget velbefindende, når du opholder dig i drivhuset. Er huset for lavt, er det svært at gå oprejst, når de velvoksne planter er bundet op under loftet, og ventilationen omkring planterne bliver også for dårlig. Se både på højden af de lodrette sider og på højden under rygningen.

Bredden af huset har betydning for indretningen og anvendelsen. Jo bredere, jo bedre, men samtidig skal husets bredde passe til længden.

Spørg kommunen Det er en god idé på forhånd at undersøge i kommunens tekniske forvaltning, om der er særlige lokale regler for opførelse af drivhuse.

Glas eller plast
Prisforskellen på drivhuse ligger bl.a. i de materialer, som skelettet er bygget op af. Det siger næsten sig selv, at jo kraftigere konstruktion, jo højere pris. Med hensyn til dækmaterialet er der også valgmuligheder. “Ruderne” på de allerbilligste drivhuse består i nogle tilfælde af plastfolie, som ikke slipper tilstrækkeligt med lys ind. Det almindeligste er glas, som er mest gennemsigtigt og lysgennemtrængeligt, så lysmængden kan udnyttes på selv korte dage, fx i det tidlige forår.

Endelig er der de hårde plastplader i forskellige kvaliteter. De bedste – og dyreste af dem – er slagfaste og varmeisolerer næsten lige så godt som en termorude.

Hvor skal drivhuset ligge?
Mange drivhuse er placeret i forbindelse med køkkenhaven. Men sådan behøver det ikke at være. Der er ingen faste regler for drivhusets placering. Du kan gøre næsten fuldstændig, som du selv synes. De følgende gode råd skal derfor ikke tages for mere, end de er. Det er ideer, du kan lade dig inspirere af, og som måske kan sætte fantasien i sving.

Der skal masser af lys til planterne i drivhuset, men ikke nødvendigvis bragende sol. Massiv skygge fra bygninger, mure, høje hække eller store, stedsegrønne træer – ens egne eller naboens – vil garanteret give problemer. Men et enkelt eller to løvfældende træer, der giver skygge midt på dagen om sommeren, kan derimod forhindre, at temperaturen bliver for høj i drivhuset.

Minijordkælder Under drivhusets gangarealer kan der indrettes en fx 50 cm dyb kanal af samme materialer som husets sokkel – i praksis nok med et lettere “låg” end fliser på en del af forløbet. Her kan du vinteropbevare rodfrugterne fra køkkenhaven eller planter som fx fuchsia.

Det betyder ikke ret meget, om drivhuset har gavlene øst-vest eller syd-nord. Kun hvis drivhuset også skal bruges i den lysfattige vintertid, kan der være fordel ved den øst-vest-vendte placering.

Praktiske hensyn
Det er meget vigtigere, at drivhuset ligger bekvemt i forhold til huset. Det skal være nemt at smutte ud og kikke til planterne flere gange om dagen og at plukke noget til bordet, selv om du allerede er i gang med maden i køkkenet eller på terrassen.

Tænk også på, at det tit regner her til lands. Det er rart at kunne gå derud på en fast belægning. Og husk, at vandkanden kan være tung at slæbe, hvis der er langt til nærmeste vandhane.

Rart at være
Du får ekstra glæde af dit drivhus, hvis det er et rart sted at være. Forvis det ikke til et kedeligt hjørne, men læg det i stedet, hvor det kan spille sammen med resten af haven. Du vil nyde både at arbejde i drivhuset og at slappe af på en lille siddeplads, hvis der er noget kønt at kikke på udenfor.

Overvej, om ikke drivhuset kunne placeres ved terrassen. Er det ønskeligt med lidt afstand, kan der skabes forbindelse ved hjælp af en sti eller en pergola.

Drivhuset kan også fungere som en elegant rumdeler i haven. Glasset spejler detaljerne, samtidig med at det er muligt at kikke igennem og få ekstra oplevelser.

Drivhusets indretning

Idealtemperaturen i et drivhus ligger i vækstsæsonen omkring 25 grader om dagen og omkring 15 grader om natten. Desværre er det sjældent muligt at leve op til dette i praksis, medmindre du anskaffer dig noget af det meget ekstraudstyr, der findes. Især kan det være et problem at holde dagtemperaturen nede om sommeren. Udluftning Når sollyset, der falder ind i drivhuset, rammer planter, jord etc., ændres bølgelængden, så strålerne ikke kan passere ud igen. De omdannes i stedet til varme. Det er det, man forstår ved drivhuseffekt. Varmen skal ud, før den når at beskadige planterne. Oplukkelige vinduer kan du derfor ikke få nok af. Mange standarddrivhuse har kun enkelte oplukkelige vinduer. Skal du have glæde af drivhuset, er det nødvendigt samtidig med anskaffelsen, at du investerer i flere vinduer, der kan åbnes. Du bør stile efter, at de oplukkelige vinduer har en overflade, der svarer til 30-40 % af drivhusets gulvareal. Når varmen skal ud, skal der frisk luft ind. Det kan du sørge for ved fx at montere et jalousivindue nederst i drivhuset. Automatisk vinduesåbning En temperaturstyret automatik kan åbne og lukke vinduerne, også når du ikke er hjemme. Den er ganske enkelt uundværlig. Selv jalousivinduer kan styres automatisk. Men hold alligevel øje med temperaturen i drivhuset. Et maximum-minimum-termometer er en overkommelig og praktisk investering. Det kan eventuelt suppleres med et jordtermometer. Skygge Planternes overfladetemperatur er ca. 6 grader højere end lufttemperaturen i drivhuset. Derfor er det vigtigt at sørge for skygge, når solen virkelig brænder. Du kan smøre kalk eller skyggepasta på glasset, eller du kan anskaffe skyggegardiner, som let kan trækkes væk igen de dage, hvor der ikke er brug for dem. Skyggegardinerne har desuden den fordel, at de kan hjælpe til at holde lidt på dagens varme på de sidste og første kolde nætter. Til egentlig frostbeskyttel se er de ikke tilstrækkelige. Her må du i stedet for vinterdække med fx boblefolie. Vanding Bare én tomatplante kan drikke op til 2 1⁄2 liter vand i døgnet, så der skal vandes meget i drivhuset hver dag. Et automatisk vandingsanlæg er en meget stor lettelse. Det sørger for en jævn tilførsel af vand, også i ferien, og når du i øvrigt ikke er hjemme. Vandet kan blandes med flydende gødning, så tilskuddet af næring også kører automatisk. Opbinding Til alle drivhuse kan du købe forskellige øjer og beslag til fastgørelse af snore, som skal støtte høje planter. Du kan også vælge de såkaldte plantespiraler, der kan erstatte snorene. De er stabile og ser flotte ud i drivhuset. Hylder og borde Der er altid brug for arbejds- og fralægningsplads – også i drivhuset. Til stort set alle drivhuse kan du købe fleksible hylder i forskellige bredder. De er nemme at montere på de bærende profiler. Et bord er især praktisk, når du skal arbejde med ompotning og frø- eller stiklingformering.